1. Patogener
1.1. ofte bakterier eller virus.
1.1.1. Bakterier kan inddeles i 2 overordnede grupper, grampositive og gramnegative, på baggrund af cellevægens opbygning.
1.1.1.1. grampositive: tyk peptidoglycan-cellevæg
1.1.1.2. gramnegative: tynd peptidoglycan-cellevæg og en ydre plasmamembran.
1.1.1.3. stor betydning for hvilken slags antibiotika der kan slå bakterieinfektionen ned.
1.2. Bakterier er prokaryote.
1.2.1. bakterier har ikke et membranafgrænset kerneområde i modsætning til eukaryote celler
1.2.1.1. yderst en cellevæg, dernæst en cellemembran, i cytoplasmaet er der ribosomer, kromosomer samt plasmider.
1.3. plasmider
1.3.1. små DNA-ringe der kan indeholde de resistentgener mod antibiotika.
2. Ydre barriere
2.1. insekter og krebsdyr har ikke et indre skelet men derimod et ydre skelet, også kaldes exoskelet.
2.1.1. afstivende effekt men fungere også som hård yderskald, svær at gennemtrænge for patogener.
2.2. menneskets hud er sej, tør og afskallende, fordi de yderste celler er døde og forhornede.
2.2.1. patogener vil hellere være fugtige steder derfor er huden ikke ideel.
2.3. øjenvipper og øjenbryn til opgave, at fange partikler og mikroorganismer, så de ikke havner i øjnene.
2.3.1. skulle der komme nogen ind alligevel, forhindres infektioner vha. tårevæske, der indeholder antistoffer og enzymer der nedbryder peptidoglycan i bakteriers cellevæg.
3. Indre overflader
3.1. beklædt med slimhinder.
3.1.1. slimhinder skiftes hele tiden ligesom huden også skiftes.
3.1.1.1. slimhinder udgør et mere attraktivt miljø for pategener, grundet varmen og fugtigheden.
3.2. konstant væskestrøm hen over slimhinderne i fordøjelseskanalen og urinvejene.
3.3. i luftrøret har slimhinderne fimrehår, der bevæger mikroorganismer op mod munden, så de enten hostes ud eller synkes og fordøjes.
3.4. kvindens skede har en PH-værdi på mellem 3-4,5. denne opretholdes af skedens naturlige bakterieflora der producere laktat
3.4.1. de forskellige lactatproducerende bakterier forhindre andre skadelige bakterier i at inficere skeden.
4. Overordnede principper
4.1. skelne mellem egne raske celler og fremmede eller defekte celler.
4.2. kan stimulere andre dele af immunforsvaret ved at udskille signalstoffer, der kan aktivere immunforsvarsceller samt passive molekyler til en aktiv form.
4.2.1. aktivere andre dele af immunforsvaret ved at præsentere fremmede antigener på deres celleoverflade.
4.2.1.1. antigener er specifikke overfladestrukturer fra celler eller virus.
5. De nævnte forskellige celler
5.1. Granulocytter
5.1.1. har navnet fordi de indeholder granula, hvilket betyder korn men er lysosomer, altså vesikler med nedbryderenzymer.
5.1.1.1. "de neutrofile granulocytter der farves svagt violette af begge farvestoffer"
5.1.1.1.1. en meget vigtig del af forsvaret mod bakterier. disse rydder også op efter en infektion eller lignede.
5.1.1.2. "de eosinofile granulocytter der farves røde af farvestoffet rosin"
5.1.1.2.1. spiller en meget vigtig rolle hvis kroppen angribes af parasitter, dem omringer dem og dræber dem ved ved at udskille nedbrydende enzymer.
5.1.1.3. "de basofile granulocytter der farves blå af det basiske farvestof".
5.1.1.3.1. de kan vandre ud af blodbanen til infektionssteder i vævene. de indeholder heparin, et stof der forhindrer at blodet størkner for hurtigt.
5.2. Makrofager
5.2.1. de starter som monocytter, men efterhånden som de modnes og kommer til at indeholde mere lysosomer bliver de til makrofager, (ædeceller).
5.2.2. makrofager kan fagocytere flere og større patogener end neutrofilerne.
5.2.2.1. makrofager præsenterer fremmede antigener på sin overflade.
5.3. Dendritceller
5.3.1. umodne dendritceller findes i blodbanen, men når den modnes vandrer de til hud og slimhinder.
5.3.1.1. Dendritcellen søger hen til den nærmeste lymfeknude hvor den aktivere andre dele af immunforsvaret via. de præsenterede antigener på den overflade.
5.4. Mastceller
5.4.1. fastsiddende celler i f.eks. slimhinderne.
5.4.1.1. de indeholder lysosomer med heparin og histamin, ligesom de basofile granulocytter og hjælper på samme måde med patogener.
5.5. Naturlige dræberceller
5.5.1. kaldes også NK-celler (natural killer cells)
5.5.1.1. reagere hurtigt når en celle er blevet inficeret med en virus, i det de ikke er afhængige af andre antigener.
5.5.2. de dræber ved at udskille cellenedbrydende enzymer, dermed er de en vigtig del af det uspecifikke immunforsvar.
5.5.2.1. de kan til en vis grad bekæmpe kræftceller fordi kræftceller udskiller nogle signalstoffer, som aktivere NK-cellerne.
6. Virus
6.1. influenza
6.1.1. Symptomer: tør hoste, feber, hovedpine, muskel-og ledsmerter, samt alment ubehag.
6.1.1.1. Vaccination kan gøre immun.
6.1.1.1.1. forældres valg om børnene skal vaccineres eller ej.
6.2. Lander på slimhinderne
6.2.1. Invadere cellerne på den pågældende person
6.3. Arbejde for sig og danne nye viruspartikler
6.3.1. immunforsvar på at bekæmpe virusinfektionen.
6.3.1.1. syg i Ca. 1 uge.
7. Vaccination mod mæslinger.
7.1. før vaccination var mæslinger det der skyldtes flest dødsfald blandt børn.
7.1.1. efter indført vaccination er dødeligheden faldet med 84% mellem 2000-2016.
7.2. WHO som indførte vaccinen.
8. Uspecifikke og specifikke immunforsvar
8.1. specifikke immunforsvar findes hos hvirveldyr
8.1.1. evolutionært yngre end det specifikke
8.2. det uspecifikke immunforsvar findes hos alle dyr
8.2.1. evnen til at skelne mellem egne og fremmede celler, partikler eller molekyler.
8.2.1.1. dette kan det fordi det får hjælp af mange forskellige celler og nogle ekstracellulære proteiner i vævsvæsken.
9. Blodceller
9.1. immunforsvarets celler er hvide blodceller også kaldes leukocytter.
9.1.1. hvide blodceller udgør langt mindre end 1% af blodet.
9.2. alle blodceller i kroppen, også røde, dannes ud fra en fælles type stamceller i knoglemarven.
9.3. det er forskellige cytokiner, altså signalproteiner, der regulerer hvilken slags blodcelle der dannes ud fra stamcellen.
10. Komplement
10.1. komplementsystemet indgår i det uspecifikke immunforsvar.
10.1.1. komplement er ca. 30 proteinforbindelser der primært dannes i leveren og findes i blodet på inarktiv form.