1. Egne og fremmede overfladeproteiner
1.1. Immunforsvaret kan skelne mellem egne og fremmede
1.1.1. pga. MHC: MHC I, MHC II
1.1.1.1. MHC I passer sammen med CD8-molekyler på CD8^+-lymfoctter
1.1.1.2. MCH II passer sammen med CD4-molekyler på CD4^+-lymfocytter.
1.2. Hvis en celle bliver invaderet af en bakterie, vil den udskille en virus el, bakterieantigen.
2. De specifikke immunforsvar
2.1. Reagere på specifikke antigener og husker dem
2.2. Bliver mere effektivt ved gentagende angreb af samme patogen
2.3. Består ar nogle celler, kaldet lymfocytter, og antistoffer som produceres af lymfocytterne.
3. Lymfocytter
3.1. Receptorer på deres overflade
3.1.1. Så de kan kobles på et specifikt antigen
3.1.1.1. Når dette sker begynder de at dele sig til mange celler af samme slags som passer helt specifikt til det pågældende antigen.
3.2. Bekæmper antigener
3.3. T-lymfocytterne
3.3.1. Dannes i knoglemarven og modnes i thymus.
3.3.2. undergrupper
3.3.2.1. T-hjælpeceller
3.3.2.2. T-huskeceller
3.3.2.3. T-dræberceller
3.4. B-lymfocytterne
4. Immunrespons
4.1. Det specifikke immunforsvar bliver aktiveret gennem en række processor
4.1.1. 1. En Makrofag fagocytere virus
4.1.2. 2. Ved hjælp af MHC II-molekyler udstiller makrofagen virusantigener
4.1.3. 3. Ved hjælp af andre signalstoffer aktivere T-hjælpecellen flere makrofager så de kan fagocytere flere virus
4.1.4. 4. B-lymfocytter har antistoffer på deres overflade, den B-lymfocyt med det antistof der passer til antigenet kan bindes. Det aktivere T-hjælpecellerne til at producere signalstoffer som aktivere B-lymfocytterne til at dele sig.
4.1.5. 5. Når B-lymfocytterne deler sig, dannes der få B-huskeceller, der husker det specifikke antigen.
4.1.6. 6. Til gengæld dannes der mange plasmaceller
4.1.7. 7. Plasmaceller producere specifikke antistoffer mod de fremmede antigener.
4.1.8. 8. Antistofferne sætter sig på virus og lammer den.
4.1.9. 9. Makrofager fagocyterer virus og bundet antistof.
4.1.10. 10. T-hjælpeceller aktivere T-dræberceller ved hjælp af signalstoffer
4.1.11. 11. T-dræberceller dræber de virusinficerede celler, fordi de registrere et fremmede antigen på MHC-I molekyler.
4.1.12. 12. T-hjælpeceller deler sig, og nogle bliver til T-huskeceller.
4.2. Når kroppen har været igennem dette forløb er den immun over for det pågældende vira.
5. Influenza
5.1. Enkeltstrenget RNA-virus
5.2. Orthomyxo-virusfamilien
5.3. Undergrupper A, B og C
5.3.1. A og B kan ramme dyr såvel som mennekser og kan skabe pandemier
5.3.1.1. Pandemier dvs. epidemier der rammer flere lande
5.3.1.2. Det mest alvorligeste eksempel på en influenza A-pandemi er Den spanske syge.
5.3.2. C rammer udelukkende kun mennesker
5.4. Dråbeinfektion gennem luftvejene
5.5. De kan muterer
5.5.1. Influenza A, har en høj mutationsrate, det vil sige at en forandre sig hurtigere end man kan fremstille vaccine.