1. Tværprofessionel samarbejde
1.1. Praktiserende læge
1.1.1. speciallæger
1.1.1.1. infektionsmediciner
1.1.1.2. kardiolog
1.1.1.3. karkirurg
1.1.1.4. ortopædkirurg
1.2. sygeplejersker i den kommunale omsorg
1.3. Diabetessygeplejerske
1.4. Social og sundhedsassistenter
1.5. Ergo og fysioterapuet
1.6. autoriserede fodterapeut
1.7. Bioanalytiker
1.8. Diætist
1.9. Psykolog
2. Sundhedsfremme
2.1. Holde raske mennesker raske
2.1.1. Viggo er ny omkring sin sygdom
2.1.2. Sundhedsfremme: fokus på sundhed
2.1.3. Sundhedsfremmende arbejde: KRAM-faktorerne
2.1.4. Mestring af KRAM og det nye hverdagsliv – oplevelse af sammenhæng
2.2. Teorien bag sammenhæng
2.2.1. Diabetesskoler
2.2.1.1. Møde ligesindede
2.2.1.2. Inspiration (diabetesforening)
3. Neuropati
3.1. diabetes fodsår
3.1.1. decubitus
3.1.1.1. sårpleje
3.1.1.1.1. 1. Dokumenter sårtype, lokalitet, tid, sårets fase, udseende, er der sekret lugt og farve, sårkanter, hudomgivelser og tegn på infektion.
3.1.1.1.2. 2. Heler bedst i fugtigt miljø, tør bandage risiko for at fjerne granuleret væv. Bandage heller ikke for våd kan ses på hvide kanter.
3.1.1.1.3. 3. Dette diabetiske sår og tryksår er i oprensningsfasen, derfor er der hyppige skift hver anden dag.
3.1.1.1.4. 4. Ren procedure sygeplejerske fra sundhedsenheden har lavet sårpleje planen.
3.1.1.1.5. 5. Fugtig sårheling giver færre smerter, færre infektioner, epitelvæv vokser hurtigere, effektiv oprensning.
3.1.1.1.6. 6. Han har kategori 2 tryksår, der er øget risiko pga. immobilitet og infektion.
3.1.1.1.7. 7. Observationer er det varmt, rødt, ødematøst, er der hårdhed. dokumenter i Cura. jeg har et samarbejde med sundhedsenheden om at finde den rigtigt bandage til Viggos fod, da der er mange sår 2 store og en masse små.
3.1.2. Var healcare kliniske retningslinjer
3.1.3. Velfærdsteknologi og sundhedsteknologi
3.2. Mangel på oxygen og næringsstoffer
3.3. Sensoriske nervebaner
3.4. Autonome nervebaner
4. 3 Sygeplejeteorier Hvad skal vi bruge dem til?
4.1. Skaber struktur og begribelighed. Sætter Borgeren i centrum og beskriver sygeplejen som den bør være
5. Sygeplejeprocessen (Ida Jean Orlando)
5.1. Vurderingsfasen:
5.1.1. Observationer:
5.1.1.1. Måling:
5.1.1.1.1. Samtale
5.1.1.1.2. BS, BT, TB, P, RF, Urinstiks, Smertevurdering,, braden skala
5.2. Identifikationsfasen:
5.2.1. PES: Decubitus
5.2.2. P: problem
5.2.2.1. Decubitus, grad 3
5.2.3. E: ætiologi
5.2.3.1. Kredsløbsforstyrrelse pga. senkomplikationer ved hypoglykæmi,
5.2.4. S: symptomer
5.2.4.1. Smerter, koldsved. forhøjet P, rødme hævelse, og varme
5.2.5. PES: BS
5.2.6. P: problem
5.2.6.1. Forhøjet BS 14,5 mmol/l
5.2.7. E: ætiologi
5.2.7.1. Dårlig reguleret diabetes og ernæring (Evt. infektion?)
5.2.8. S: symptomer
5.2.8.1. Træthed, tørst, hyppigt vandladning, infektion i huen, vansklig sår helling.
5.3. Planlægningsfasen
5.3.1. SMART- modellen
5.3.1.1. Kortsigtede mål:
5.3.1.1.1. mobilisere viggo for at undgå yderligere tryk samt hold huden rent og tørt.
5.3.1.1.2. få Viggos bs ned på normalområdet
5.3.1.2. Langsigtede mål:
5.3.1.2.1. rådgive og vejlede Viggo ift. Krams, samt amb kontrol af BP, BS,
5.3.1.2.2. Viggo fodsår skal gå fra grad 3 til 2 efter 14 dage.
5.3.2. S = Specifikt
5.3.3. M = målbart
5.3.4. A = Acceptabelt
5.3.5. R = Realistisk
5.3.6. T = tidsbestemt
5.3.7. Viggo skal smertes stilles og mobiliseres og at såret som skal gå fra grad. 3 til 2 på 14 dage.
5.4. Udførelsesfasen:
5.4.1. kommunikation og relation
5.4.1.1. Det betyder ”at lytte aktivt.” dvs. at lytte og observere (borgerens kropssprog) samtidig.
5.4.1.2. Skabe tillid mellem sundhedspersonale og patient/borger.
5.4.1.3. Hjælpe den talende til at uddybe og præciserer sine tanker, følelser og behov.
5.4.1.4. Opmuntrende ord i og lyde- obs. på dit tonefald
6. Egenomsorg: Dorethea Orem – teorien om egenomsorg
6.1. Viggos egenomsorg
6.1.1. Egenomsorgen kunne være:
6.1.2. Mål BS
6.1.2.1. Blodsukkermåling:
6.1.2.1.1. Viggo har diagnosen type 2 diabetes:
6.1.2.1.2. Hygiejniske principper:
6.1.2.1.3. Sprit hænder
6.1.2.1.4. Handsker – udskillelser
6.1.3. Insulinindsprøjtning
6.1.4. Kend symptomerne på lav og højt BS
6.1.4.1. Glukosemåling
6.1.4.1.1. hyperglykæmi
6.1.4.1.2. Hypoglykæmi
6.1.4.1.3. Dokumentation
6.1.5. Regelmæssigt lægekontakt
6.1.6. KRAM faktorerne
6.1.7. God egenomsorg – forebygge udvikling af følgesygdomme
6.2. Krav og ressourcer
7. Arbejdsmiljø
7.1. Arbejdsmiljørepræsentant AMIR og tillidsrepræsentant
7.2. APV
7.3. Arbejdsmiljøcertificering ikke væsentlige problemer, sikre og udvikler, sundhedsfremmende, medarbejder inddraget, dokumentation
7.4. Ergonomi
7.4.1. De 3 næser
7.5. Risiko vurdering
8. Lovgivning
8.1. Retningslinjer
8.1.1. Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Institut for Kvalitet og Akkreditering
8.1.2. Nationalt, regionalt, sygehus og specifik afdeling eller lokale på fx en ny arbejdsplads
8.1.3. kvalitetssikring
8.2. Lovgivning
8.2.1. § 28 videregivelse af oplysninger sammenstykke
8.3. CURA
8.3.1. Dokumentation
8.4. ISBAR
8.4.1. Identificer dig selv og borger/patient beskriv situationen beskriv baggrund kort, analyse af situationen giv eller få råd
8.5. Serviceloven
8.5.1. § 112 hjælpemidler
8.5.1.1. trykaflastende hælsko
8.5.1.1.1. rohbopude
8.5.2. Lov om social service § 83
8.5.2.1. Når jeg som SSA skal koordinere kvalitetsstandart med ydelser
8.5.3. Serviceniveau og kvalitetsstandarter
8.5.3.1. Byråd eller kommunalstyrrelsen
8.5.4. § 124 magtanvendelse
8.5.5. § 15 sikring af Borgerens bestemmelsesret
8.6. Sundhedsloven
8.6.1. § 198 UTH skal rapporteres Dansk patientsikkerhedsdatabase
8.6.2. Jeg arbejder ud fra sundhedsloven som sundhedsperson
8.6.3. § 17 udvise samvittighedsfuldhed og omhu
8.7. Autorisationsloven
8.7.1. § 19 oplysningspligt og indberetningspligt
8.7.2. journalføringspligt
8.7.3. Godkendelse til at udføre bestemt virksomhed
8.8. Kompetence
8.8.1. Viden erfaring handle
8.9. Myndighedsperson
8.9.1. Magt til at handle og beslutte for andre
8.10. Velfærdsteknologi, sundhedsteknologi
8.11. Forvaltningsloven
8.11.1. § 27 tavshedspligt
9. Forebyggelse og rehabilitering
9.1. Primær forhindre sygdommen i at opstå, sekundær identificere sygdommen tidligt, tertiær forhindre forværring eller tilbagefald
9.2. Livsstilsændring
9.2.1. Motivation
9.2.1.1. Behold nuværende funktioner
9.2.2. Vejledning
9.2.3. KRAM
9.2.4. Compliance
9.2.5. Livshistorie
9.2.5.1. Hvad har Viggo lavet før
9.2.6. Empowerment
9.2.6.1. Kronisk lidelse
9.2.6.2. Kontrol over eget liv og selvbestemmelse
9.2.6.3. Empowerment – blodsukkermåling