1. "Mundtlighed i dansk" - Alice Bonde
1.1. Brugen af digital lydteknologi
1.1.1. Podcast
1.1.2. Radiofortællinger
1.2. Skriftsprog - web 2.0
1.2.1. Sms
1.2.2. Facebook-opdateringer
1.3. Hvad er fokus?
1.3.1. Elevernes deltagelse i klassesamtaler?
1.3.2. Handler det om kvaliteten af det eleven bidrager med?
1.4. Undervisning i mundtlig
1.4.1. Brug det multimodale værktøj
1.4.2. Det mundtlige skal læres gennem øvelse
1.4.3. Ny metodisk tilgang - "Ny mundtlighed i dansk" - ind teksten, ud til publikum
1.4.4. Elevernes respons er vigtig for mudntligheden
2. Opplaering i muntlige ferdigheter
2.1. Læsning, skrivning og mundtlighed er en forudsætning for hinanden
2.1.1. Mundtlighed er et essentielt redskab til at analysere på kulturelle forskelle
2.2. En god forståelse over de mundtlige kompetencer og også at kunne anvende dem er essentiel for et velfungerende demokratisk samfund
2.2.1. Sproglighed bidrager til social produktion
2.2.2. Studier i denne tekst viser, at i norske klasser er mundtlighed kun lidt eller næsten ikke er en forudsætning for undervisningsplanlægning. Der bliver ikke fokuseret på, at eleverne skal læres i mundtlighed
2.2.2.1. Der er langt større fokus på skrivning i skolerne end mundtlighed
2.2.2.2. Der er med årene kommet større fokus på mundtlighed i de skandinaviske skoler
2.2.2.3. Hertzberg mener, der er stor sandsynlighed for en stor vækst inden for mundtlighed de næste par år grundet nye Fælles Mål i folkeskolen
2.3. Læreren har en stor opgave i elevernes læring om mundtlighed: Læreren kan bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved eksempelvis autentiske spørgsmål i undersvingen
2.3.1. Der er oftest fokus på mundtlighed som en eksplicit faktor: Mundtlig kommunikation bliver oftest givet en betydning, når der reelt skal arbejdes med mundtlighed
3. Haugsted. Mundtlighed og retorik i dansk. "Mosaikker til danskstudiet"
3.1. Det mundtlige handler i høj grad om konteksten. Den fysiske afstand mellem modtager og afsender præger sprogbruget afgørende.
3.2. Faghæfte for dansk -eleverne skal kunne producere en lang række meget forskellige mundtlige kontekstbestemmende tekster. -Der er et omfattende krav til elevernes analystiske kompetencer inden for mundtlige tekster mod slutnignen af skoleforløbet
3.3. Mundtlighed
3.3.1. diffus størrelse
3.3.2. Problematisk størrelse
3.3.3. Manifestation
3.3.3.1. -Angår det audiutive og akustiske (det der tales og lyttes. -Det taltes sprog har mange forskellige karakteristika. -Det talte sprog har stilaspekter- "tone" og "stemme", altså de musisk-lydelige kvaliteter. -Mundtlig musikalitet er næsten forsvundet ud af folkeskolen -Mundtlighed som manifestation og stil.
3.4. Forestilling som får konsekvenser for forståelsen af samspil mellem talesprog og skriftsprog i undervisningen
3.4.1. er man opmærksom på, at skriftsproget som et objekt, sammenlignes med talesproget som aktivitet
3.4.2. skriftsprogsudøvelse og talesprogsudøvelse er sammenlignelige størrelser, de har mange fælles træk: det flygtige, dynamikken, det kontinuerlige og processuelle.
3.5. Mundtlighed i undervisningen
3.5.1. Det er ikke blot klassesamtaler
3.5.2. betegner i almenpædagogisk sammenhæng den mundtlige interaktion mellem lærer og elever, elever og elever; brugen o gvariationen eller kvaliteten af det mundtlige sprog i klassen der er i fokus. -Klassens mundtlige rum
3.5.3. Undervisning i mundtlighed betegner de situationer, hvor det talte sprog er undervisningsgenstand.
3.5.4. Er kommet i fokus bl.a. med Olga Dysthe "Det flerstemmige klassetum"
3.5.5. Læreren gennem retningslinjer grundlægger vaner der befordre et mundtligt samspil i klassen- præget af tryghed, tilhørsforhold og positiv selvopfattelse.
3.6. Undervisning i mundtlighed
3.6.1. Pragmatik: -beskæfttiger sig hovedsageligt med analyse af talesproget og den sproglige interaktion i dagligdagen
3.6.2. Retorik: -intressere sig for modtagerforhold og det dialogiske.
3.6.3. Kontekstbevidsthed
3.6.4. Topik: -en lære om de steder (topio) eller grundspørgsmål, ud fra hvilke tekstens skabes.
3.6.5. Argumentation
3.6.6. Dramaturgi
4. Søren Marquardt Frederiksen taler i sin tekst om syv trin til mundtlighed først og fremmest om, at Danmark ikke er langt fremme i forhold til at optræne elevernes mundtlige færdigheder
4.1. Søren Marquardt Frederiksen taler derefter om 7 fordele ved at arbejde med mundtlighed
4.1.1. 1. Eleverne opnår sikkerhed ved at stille sig op foran andre
4.1.2. 2. Eleven lærer at lytte til andre og have respekt for andres synspunkter
4.1.3. 3. Eleverne lære at tage ansvar for hinanden læring
4.1.4. 4. Eleverne lærer at argumentere for et synspunkt
4.1.5. 5. Eleverne lærer at vurdere andres argumentation kritisk
4.1.6. 6. Eleverne lærer, at der er forskel på mundtlig og skriftligt sprog
4.1.7. 7. Elevene lærer, at sproget kan have forskellige udtryk og dermed forskellige formål
4.2. Han nævner efterfølgende 7 trin til hvordan man opbygger en konstruktiv mundtlighedskultur, hvor eleverne får mod på at tale foran andre
4.2.1. 1. Vi er alle i samme båd --> denne øvelse skal skabe en forståelse for, at eleverne alle er i samme båd og alle er sårbare. De skal i denne øvelse snakke om en personlig beretning og fortælle det som en historie, så levende, at de andre kan se det for sig.
4.2.2. 2. Giv kritik der er kærlig, konkret og konstruktiv. Disse 3 K'er er vigtige i feedbacken, da det kan være svært for mange at stille sig op foran andre og snakke, da man let kan føle sig blottet og dermed bliver et offer for latter. Der er lærerens job, at sætte eleverne ind i de 3 K'er, så eleverne også lærer at det ikke er mod dem personligt, men for at gøre dem til gode talere.
4.2.3. 3. Hvordan får man styr på nervøsiteten? Nervøsiteten kan være en hyppig og naturlig del af det at skulle snakke foran andre. Men frem for at lade nervøsiteten styre en, skal man nærmere byde den velkommen. Det kan man bl.a gøre ved at forberede sig godt, tage dybe vejrtrækninger, plante fødderne solidt i gulvet, have øjenkontakt og ved at varme kroppen op
4.2.4. 4. Få styr på stemmen. Stemmeføringen er altafgørende når man lave oplæsning eller holder en tale. Man skal derfor være opmærksom på de typiske fejl og hvordan man kan løse dem. Man skal bl.a. være opmærksom på tempo, pauser og tryk på orderne.
4.2.5. 5. Få styr på kroppen. Kropssproget spille også en kæmpe rolle når det kommer til mundtlighed. Også her skal man være opmærksom på de typiske fejl og hvordan man løser dette. Man kan bl.a. have fokus på at virke naturlig og udstråle at man vil noget vigtigt med dette. Vise at man har lyst til at være på og stå med rank ryg. Man kan også kigge på øjenkontakt og mimik
4.2.6. 6. Argumenterende gruppeoplæg. På dette trin skal eleverne lære at argumentere, samt at vurderer om andres argumentation er god eller dårlig
4.2.7. 7. Individuelle taler der argumentere for et synspunkt. Her skal eleverne arbejde med alle de foregående trin og dette gøres i arbejdet med en tale hvor de skal argumentere for et synspunkt.