1. Det brede, positive sundhedsbegreb
1.1. WHO
1.1.1. Danmark er medlem af en Verdenssunhedsorganisationen, der definere det brede og positiv sundhedsbegreb, der gør at sundhedsarbejdet i Danmark går den retning der lægges i WHO - som gør at vi skal undgå sygdom og opnå velvære. Det brede: dækker det fysiske, psykiske og sociale faktorer Positivt: Fordi at det er det vi ønsker at undgå, nemlig sygdom.
1.1.2. Hans Teori består af 3 dele Definition af sundhed Faktorer, der påvirker sundheden Handling
2. Livsstil
2.1. Livstil handler om hvordan vores hverdag er bygget omkring økonomi og samfundsmæssige rammer.
2.1.1. KRAM-S-faktorerne K=kost R=rygning A=alkohol M=motion S-faktorerne Søvn Stress Sol/solarium Sociale relationer Seksuel sundhed Sjov Soignering - hygiejne Stoffer
3. Levevilkår
3.1. Levevilkår er de rammer vi lever under: - boligforhold - uddannelse, job og indkomst - familie og netværk - miljø - social og social arv (ressoucer)
4. Handling
4.1. Den måde vi vælger at leve på og de beslutninger vi tager er med til at påvirke vores sundhed, livstil og leve vilkår og de hænger sammen, og vil påvirke hinanden.
5. KOSMO-modellen
5.1. Kendskab Observation Samtale med borgeren om forslag til aktiviteter Motivitation Opfølgning på, om borgeren har glæde af aktiviteten
5.1.1. Kendskab: Livshistorie
5.1.2. Observation: Man er OBS på borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhed
5.1.3. Samtale med borgeren om forslag til aktiviteter: Finde på aktiviteter i sammenråd med borgeren, som borgeren har glæde af og som giver mening for borgeren udefra livshistorie og funktionsnedsættelse og hvad der kan give borgeren livskvalitet
5.1.4. Motivitation:
5.1.4.1. Motivitation er drivkraft og det er det der for os til at handle Indre: Er den motivitation der kommer fra borgeren selv Ydre: Er den motivation der kommer udefra fx belønning
5.1.5. Opfølgning:
5.1.5.1. Opfølgning på om denne aktivitet borgereren har fået om det har påvirket borgeren fysisk, psykisk eller socialt og vi skal holde fokus på om det fremmer eller hæver borgerens motivation.
6. Aktiviteter
6.1. En aktivitet kan være planlagt i samarbejde med borgere og personale. Aktiviteten kan have det formål et ønske for borgeren om selv at kunne tage tøj på eller læse en bog, og det er som udgangspunkt borgeren selv der bestemmer målet. Det psykiske og sociale i en aktivitet er vigtig og er med til at give borgeren livskvalitet. Det er vigtigt med realistiske mål, som er godt for borgeren
6.2. Fysiske aktiviteter er når vi bruger kroppen: F.eks. at lave mad, tørre støv af osv og er velegnet til overvægtige, småtspisende, gangbesværet og borger med depression
6.3. Psykiske aktiviteter er når vi bruger hovedet, det kan være kognitive aktiviteter hvor vi erkender noget eller lærer noget nyt og er velegnet til en med nedsat hukommelse der kan have glæde af vendespil og få stimuleret hukommelse, en der keder sig, der kan have glæde at at lave kreativ aktiviteter, en med demens som kan have glæde af at se billeder fra gamle dage
6.3.1. Kreativ aktivitet: Er at skabe noget, det kan f.eks. være som at strikke, eller få en ide til noget nyt
6.4. Sociale aktiviter er når vi laver noget sammen med andre enten at være sammen rent fysisk eller over de sociale medier og de kan være velegnet til at give en ensom borger følelsen af fællesskab stimulere småtspisende borgeres appetit ved at arrangere fællesspisning give fælles oplevelser som borger kan snakke om giver borger mulighed for at have kontakt med familie, venner over sociale medier.
7. Sygdomsforebyggelse
7.1. At sygedoms forebygge handler om at undgå konkrete sygdomme, såsom type diabetes 2, KOL, hjerte-karsygdomme, psykiske lidelser, osteoporose, muskel og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, forebyggelige kræftformer Det gør vi ved at observere borgeren og holde øje med borgerens tilstand, og om der er tegn på udvikling af sygdom og afvigning fra normale, som vi kan som sundhedspersonale opspore tidligt.
7.2. Vi kan sygedomsforebygge ved at foretage livsstilsændringer, screeninger, behandlinger og vacciner
8. Sunhed
8.1. Fysisk
8.1.1. Kroppens fysiske tilstand, opsporing tidlig her og kan måle forskellige værdier: - Kropsvægt (vejning) - Fedtprocent, kondital, lungekapacitet, muskelmasse, knoglemasse og puls - Bmi ( vægt i kg divideret højde x2 ) - Blodtryk
8.2. Psysisk
8.2.1. Trivsel
8.2.1.1. Hvordan vi har det med os selv og sine omgivelser
8.2.2. Mestring
8.2.2.1. Mestring er en evne til at håndtere sit eget liv og de udfordringer vi kan komme ud for
8.3. Socialt
8.3.1. Socialt sundhed er relationer til andre mennesker, familie, venner, altså ens netværk vi omgiver os med. (Ressource stærk og belastninger)
8.4. Gener
8.4.1. Vores medfødte arv, som har betydning for vores sundhed
8.5. Aldring
8.5.1. Kronologisk: Den alder der står på dåbsattest, der fortæller hvor mange leve år vi har livet Biologisk: Kroppens aldring, som er bestemt af gener, livsstil og levevilkår Psykologisk: Hvordan vi har det med os selv, og hvordan vi i det hele taget mestre livet om der kan være psykologisk udfordringer såsom reaktionsevne, hukommelse, indlæringsevne, overblik m.m Social: Vores status, kan påvirke vores selvtillid og selvværd i kraft af vores rolle i samfundet, vi får en anden identitet ved f.eks. at gå på pension, mister en ægtefælle, kommer ud for en ulykke.