1. Brudholm
1.1. God læseforståelse
1.1.1. Sprogforståelse
1.1.2. Baggrundsviden
1.1.3. Danne inferenser
1.1.4. Indre forestillingsbilleder
1.1.5. Genrekendskab
1.1.6. aktiv læseindstilling
1.1.7. Motivationsfaktoren
1.2. Læseforståelsesstrategi
1.2.1. Før, under og efter
1.2.2. Fortælleransigt
1.2.3. Gensidig undervisning
2. Gurli Bjørn Iversen - Læsning i krydsfeltet mellem fagdidaktik og almendidaktik
2.1. Elementprincippet
2.2. Kommunikationsprincippet
2.3. Begynderlæsning
2.4. Interaktive læsemodel s. 61
3. Stjernebilleder 1 - at læse med fordobling
3.1. Man læser både på et handlingsplan og et fortolkningsplan
3.2. Moderne litteraturpædagogik
3.2.1. Mødet mellem tekst og læser, og tanken om at det er læseren der virkeliggør tekstens betydning
3.3. Historiske forudsætninger
3.3.1. Biografiske metode
3.3.2. Dialogisk litteraturpædagogik
3.3.2.1. Litteratursamtale
3.3.3. Nuanceret litteraturpædagogik
4. Billedsprog
4.1. Metaforer
4.2. Symboler
4.3. Sammenligninger
5. Den ræsonnerende tekst (fornuften)
5.1. Opinion
5.2. Argumenter
5.3. Retorik (talekunst)
5.3.1. Etos, logos og patos(s.83)
5.4. Emotiver - ladede ord
5.5. Generalisering
5.6. Denotation og konnotation s. 86
5.7. Emfase
5.8. Kontraster og modsætninger
5.9. Gentagelser
5.10. Argumentationskneb
6. Faktiske tekster kap.1
6.1. Sagprosa
6.2. Det udvidere tekstbegreb (fiktion, faktion og faktagenrer/sagprosa s. 27
6.3. Kommunikation
6.4. Samfundet i teksten
7. Værker
7.1. Straffen
7.2. Dukkedrengen
7.3. Sirene
7.4. Voxeværker
7.4.1. Analyse og fortolkning af "Spinder"
8. Folkeskolens afgangsprøver
8.1. Læsning og retskrivning
8.2. Prøve i mundtlig dansk
8.3. Prøve i skriftlig fremstilling
8.3.1. Skriveopgave "brev"
8.4. Slutmål "Fællesmål"
9. Fiktive og faktiske tekster (forskellen)
9.1. Mosaikker til danskstudiet: Litteratur
9.1.1. Hvad er litteratur?
9.1.2. Læsning
9.1.3. Metodisk læsning
9.1.4. Læsestrategier
9.1.5. Didaktik
9.1.6. Fordobling
9.1.7. Børnelitteratur
9.1.7.1. Adaptation
9.1.7.2. fremmederfaring s. 187
10. Analyse af fiktive og faktiske tekster
11. Lærerens viden om læsning
11.1. Lone Skafte Jespersen og Anne Risum Kamp - Faglig læsning i fagene (kopi)
11.1.1. Den faglige læsetrappe
11.1.2. Murstenshuset
11.1.3. Teksters sværhedsgrad
11.1.4. Læseteknikker
12. Byggesten til danskundervisningen s. 9-45
12.1. Genre
12.2. Fokus på sproget
12.2.1. Omvendte pyramide
12.3. Ehris læsemodel
12.4. Fagligt repertoire i litteraturpædagogik
12.5. It i undervisningen
12.5.1. Computerspil
12.5.2. Analyse og produktion af websider
12.6. Undervisningsdifferentiering
13. Litteratur i et genreperspektiv
13.1. Byggesten til danskundervisningen
13.1.1. Kap. 4 - Episk fiktion
13.1.1.1. Novellen som genre
13.1.2. Kap. 5 - Kortprosa i 9. klasse
13.1.3. Kap. 6 - Lyrik i 5. klasse
13.1.3.1. Forskellige arbejdsmåder
13.1.3.2. Forskellige typer lyrik
13.2. Stjernebilleder 3 - Billeder i et ungdomsliv
13.2.1. Ungdomslitteratur
13.2.1.1. Genremangfoldighed
13.2.1.2. Protagonisten befinder sig i enisoleret position -> ingen mulighed for at vende tilbage til barndommens idyl.
13.2.1.3. Substansen - eksistensielt vakum præget af sårbarhed
13.2.1.4. Ung skriver til ung
13.2.1.5. Dagbogsgenre
13.2.1.6. Ofte unge mennesker på kanten der skrives om
13.2.1.7. Tematisk og genremæssig mangfoldighed
14. Litteratur i et kronologisk perspektiv
14.1. Kanonrapporten
14.1.1. Tidslinje på skoletube