Get Started. It's Free
or sign up with your email address
U-lande og I-lande by Mind Map: U-lande og I-lande

1. 1. En broget verden

1.1. De 200 lande (omkring 200), der er i dag kan opdeles efter:

1.1.1. Religion

1.1.1.1. fx. kristendom

1.1.1.2. Buddhisme osv.

1.1.2. Klimaforhold

1.1.2.1. subtropisk

1.1.2.2. Tempereret osv.

1.1.3. Styreform

1.1.3.1. Demokrati

1.1.3.2. Diktatur

1.1.4. Også om det er et I eller U land

1.1.4.1. Fattige lande: Kaldes Udviklingslande / Ulande. Med udviklingsland menes der at landet kan udvikle sig, væk fra fattigdommen. ←- Kan ske bl.a. ved egen hånd, og hjælp fra de rige lande.

1.1.4.2. De rige lande bliver kaldt Industrialiserede lande / ilande.

2. 4.Hvad kan der gøres?

2.1. Mere handel mindre bistand.

2.2. De fleste lande er enige om at der skal være let at handle mellem dem. For at opnå den frie handel skal man begrænse tolden. Dvs. den afgift som gør importerede vare dyrere.

2.3. Varende skal produceres i de lande som gør det bedst og billigst. Det kaldes international arbejdsdeling. U-landende ønsker fra adgang til at sælge landbrugs-vare til I-landende.

2.4. I-landende skal afskaffe støtten til landbruget så der bliver fri konkurence på markedet. I-lande er som regl bedst til at producere industri vare. Det er fordi de har et bedre uddannelses-system og erfaring.

2.5. Levestandarten kan forbedres i U-lande ved at afskaffe monokultur og udvikle industrien. For at få mulighed for at opbygge deres egen industri vil U-landende forhindre at der importeres billige industri-produkter fra I-landende.

2.6. Dette strider mod ideen om international arbejdsdeling og fra handel. Og dette møder stor modstand i I-landende som frygter at arbejdsløsheden vokser. Og hvis der ikke lægges told på U-landendes produkter så vil det blive så billigt at det udkonkurere I-landendes produkter.

2.7. Derfor vil de have lov til at lægge en høj told på I-landendes vare sammentidig med at de ønsker fri adgang til I-landendes markede.

2.8. U-landende låner hvert år store beløb af I-landende og de skal betales tilbage. Derfor bruger U-landende en stor del af deres indkomst til at betale I-landende tilbage. For nogle lande der er det umuligt at betale lånet tilbage. Så I-landende sletter hvert år noget af gælden. Men det er ikke nok efter U-landendes mening.

2.9. Bistand til U-landende.

2.10. I-landende hjælper U-landende økonomisk med bistandshjælp. Pengene bruges til at rense drikkevand og bore nye brønde så der ikke opstår sygdomme pga. urent vand.

2.11. Der sætte projekter i gang for at give folk en håndværksuddannelse, bygge skoler og uddanne lærere.

2.12. U-landende plages meget af sygdom, hungersnød og borgerkrig. Der er behov for hurtig hjælp og det sker igennem I-landendes nødhjælpsprogrammer. FN har opstillet et mål om at I-lande skal yde 0,7% af deres BNP i U-lands-bistand. Men der er mange I-lande der ikke opfynder målene.

2.13. Danmarks hjæp til U-landende.

2.14. Danmarks bistand deles op i bilatteral bistand og multiatteral bistand. Bilatteral = tosidet. Det er den bistand man giver fra Danmark direkte til U-landet. Multilatteral betyder flersidet dvs. at DK giver pengene til FN eller EU som så bslutter sammen med U-lande hvad det skal bruges til. 55% af DK's bistand er Bilatteral.

2.15. Fordelen ved bilatteral er at vi selv har indflydelse på hvad pengene bruges til. Og så kan vi stille krav om Demokrati og Menneskerettigheder hos de lande vi hjælper.

2.16. Og vi kan også binde nogle af pengene til indkøb i DK. At binde penge dvs. at det er en betængelse for hjælp til et projekt. Som ex. hjælp til sunhed (de køber medicin hos DK)

2.17. Det meste af biletteral anvendes til projekter hvor DK og et U-land bliver enige om hvilke projekter lande har brug for. Og det kan være et projekt hvor man forbedre sundhed fordi DK lægger vægt på sundhed.

2.18. DK lægger også vægt på at projekterne hænger sammen indenbyrdes. Derfor samler de deres bistand i nogle hoved-områder: Sundhed, Land, Transport og Energi.

2.19. DK lønner også frivillige som bliver sendt ud til U--landende for at hjælpe. Danske sygeplejske er f.eks. med til at uddanne sygeplejesker i U-lande.

2.20. Fordelen ved den multilatterale bistand er at mange bække små gør en stor å. Hvis mange lande skyder penge ind i projekter er det, det store beløb det drejer sig om og så bliver der råd til at gennemføre projekterne.

2.21. Nogle Danskere vil have skåret bistanden til U-landende ned. Vi skal istedet bruge pengene til at hjælpe de hjemløse i DK eller sætter skatterne ned.

2.22. Andre vil hæve bistanden fordi de mener at de økonomiske stærke lande har en morask pligt til at hjælpe økonomisk svage lande.

3. 2. Typisk for et uland

3.1. 1. Store forskelle på rig og fattig

3.1.1. 1. ulandene som især findes i Asien, Afrika syd - mellemamerika. Ligner meget hinanden:

3.1.1.1. Typisk en lav levestandard

3.1.2. 2. For at undersøge hvor godt samfundet har det kigger man på : Økonomiske forhold - Som varer og tjenester = BNP (Bruttonationalproduktet)

3.1.2.1. og for at samligne landene med hinanden rig el. fattig. skal man bruge bruttonationalprodukt tallet som bliver divideret med landets befolkningstallet.

3.1.2.1.1. Når tallet er lavt: levestandarden er lille.

3.1.2.1.2. Når tallet er højt: en høj levestandard.

3.2. 2. Mange børn sikrer de gamle

3.2.1. 1. I Ulande er gennemsnitlig levetid ca. 15 år lavere end i Ilande. - Så de bliver ikke særlig gamle. - fx. kunne gennemsnitlig levetid være 45 år.

3.2.2. 2. Børnedødeligheden er høj i nogle Ulande. - Så høj at halvdelen af børnene dør inden de fylder 5.

3.2.3. 3. Når de bliver gamle er det kun børnene der kan forsøge dem (især drengene).

3.2.4. 4. Så pga. Den store børnedødelighed, får de mange børn. For at sikrer sig at der er nogle børn der når at blive voksne. - + En forsøger.

3.3. 3. Når kaffehøsten svigter

3.3.1. 1. i lande:

3.3.1.1. I lande producere mange råvarer, industrivarer, og serviceydelser.

3.3.1.2. Hvis vi i Danmark ikke må sælge svinekød til andre lande pga. Svinepest. Betyder det ikke at vi går fallit.

3.3.1.2.1. Pga. vi producerer mange andre varer.

3.3.1.2.2. ^^ som vi så tjener på indtil svinekødeksporten kommer i gang igen.

3.3.2. 2. U lande:

3.3.2.1. ^^ fx. sådan en situation ville være værre i et U land.

3.3.2.2. U lande får deres eksportindtægter fra en eller få råvarer.

3.3.2.2.1. Fx. Kaffe, te, bananer, palmeolie osv.

3.3.2.3. man siger at disse U lande lever i en ''Monokultur'' = no = en.

3.3.2.3.1. fx. Hvis en del af deres kaffehøst bliver ødelagt pga. frost ville landet miste store indtægter. og flere kaffebonder rammes også hårdt.

3.3.2.4. ^^ Ikke bedre hvis:

3.3.2.4.1. hvis der er for mange kaffebønder

3.3.2.4.2. Da når råvarepriserne falder mister de indtægter.

3.3.2.5. Derfor må U lande og låne pengene ved I lande for at få råd til fx. fødevarer og lægemidler.

3.3.2.5.1. 2004: Havde U lande en gæld på 17.000 mia. kr.

4. 5.Vejen til et bedre liv

4.1. Vi stiller krav til de lande der modtager bistand af os. De skal: - Indføre mere demokrati. - Mindske korruption. - Bremse befolkningstilvækst.

4.2. Ned med diktatoren

4.2.1. Militæret spiller en stor rolle i u-landende. De bestemmer diktatoren. Militæret bruger mange resourcer på dem selv. De kontrollere i høj grad landets befolkning. Det tager land tid at indføre demokrati. Ting som sult og analfabetisme bremser demokrati.

4.3. Ingen Penge Under Bordet

4.3.1. Korruption er normalt i u-lande. Virksomheder betaler politiet for at se igennem ulovligheder. De er så dårligt lønnede at de ikke kan modstå fristelser. Der drives søskende-politik i virksomheder. Diktatorer trækker penge ud af statskassen og sætter dem på en bankkonto til sig selv.

4.4. Mere Uddannelse, Færre Børn

4.4.1. I mange u-lande vokser befolkningen med 2-3% om året. Egypten er et godt eksempel. Det opdyrkede areal udgør kun 5% af landet og det er ikke nok til at brødføde den voksende befolkning. U-lande skal have øget seksualoplysning og adgang til prævention. Det har ikke stopped befolknings-explosion.

4.4.1.1. En løsning vil være et bedre sundheds-net. Så kvinder ikke behøver at føde børn som kan forsørge dem når de bliver gamle. Kvinders vilkår i u-lande er ikke gode. De bliver hurtigt slidte.

4.4.2. En løsning vil være et bedre sundheds-net. Så kvinder ikke behøver at føde børn som kan forsørge dem når de bliver gamle. Kvinders vilkår i u-lande er ikke gode. De bliver hurtigt slidte.

5. 3. Derfor skal vi hjælpe

5.1. i dag er 75% af verdensbefolkning placereti et u-land.

5.2. selv i de fattigeste u-lande har de em forholdsvis god økonomi (lavindkomstlande)

5.3. 800 millioner sulter hver dag og har ikke noget sted at bo og lever under dårlige forhold

5.3.1. for at overleve begår de tit kriminalitet eller bliver tvunget til hårdt arbejde

5.3.2. mange mener det er uretfærdig og at i-landene skal hjælpe til

5.4. Jorden bryder sammen

5.5. hvis befolkningen i ulandene fortsætter mener mange eksperter at jorden vil bryde sammen økologisk

5.6. folkeslag på vandring

5.7. hvis befolkningstilvæksten ikke stopper med at vokse kan det resultere i store folkevandringer

5.8. Det 3. årtusindes krig?

5.9. hvert år forsøger ca. 1mio. mennesker fra Asien og Afrika at flygte til Europa for at få et bedre liv

5.9.1. det foregår tit ved hjælp af menneske smuglere

5.9.2. de ender for det meste i italien og spanien og derefter videre til skandinaviske laNde

5.9.3. fattigdom og en håblæs fremtid er tit det der driver dem