Anne Marie

Plan your projects and define important tasks and actions

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Anne Marie by Mind Map: Anne Marie

1. Teori

1.1. Smerte

1.1.1. Smerte og OA (1)

1.1.1.1. Belastningssmerter

1.1.1.1.1. Årsak: Intraartikulære strukturer med nervetilknytning

1.1.1.2. Hvilesmerter

1.1.1.2.1. Uklar årsak

1.1.2. Typer smerte (24)

1.1.2.1. Akutt

1.1.2.1.1. Avtar normalt i løpet av noen uker

1.1.2.2. Kronisk

1.1.2.2.1. Når smerten er til stede i over 3 måneder

1.1.3. Teori og modeller

1.1.3.1. Fear-avoidance beliefs (6)

1.1.3.1.1. Frykt for å bevege seg pga. smerter

1.1.3.2. Gate-controll (4)

1.1.3.2.1. I hvor stor grad smerten når hjernen. Om porten er åpen eller lukket

1.1.3.3. Biopsykososialmodellen (24)

1.1.3.3.1. Sykdom og helse betraktes som produkter av dynamiske vekselvirkninger mellom menneskets biologiske, psykologiske og sosiale omstendigheter

1.1.3.4. Neuromatrixmodellen: Smerter kan deles opp i:

1.1.3.4.1. Kognitivt (evaluerende)

1.1.3.4.2. Sensorisk (diskriminerende)

1.1.3.4.3. Affektiv (motiverende)

1.1.4. Smerteanamnese

1.1.4.1. WOMAC questionnaire

1.1.4.2. VAS-skala

1.1.4.3. KOOS scoringsskjema

1.2. Osteoartrose (OA) (1)

1.2.1. Definisjon

1.2.1.1. "OA er en ledlidelse med symptomer i form af smerter eller funktionsnedsættelse i sammenhæng med degenerative forandringer i ledbrusk og lednær knogle"

1.2.2. Forekomst

1.2.2.1. Generelt forekomst av OA = Kvinner > menn

1.2.2.2. Alder og radiologiske påviselige OA-forandringer:

1.2.2.2.1. 30-årsalderen = < 10 %

1.2.2.2.2. 50-årsalderen = ca. 50 %

1.2.2.2.3. 80-årsalderen = 90-100 %

1.2.2.3. Lokalisasjon

1.2.2.3.1. OA i kne og 1. fingers rotledd = menn < kvinner

1.2.2.3.2. Hofte-OA= menn > kvinner

1.2.3. Patologi og patofysiologi

1.2.3.1. "OA opstår som slutprodukt af en multifaktoriel skade på ledbrusk og lednær knogle" (s.577, (1)).

1.2.4. Symptomer

1.2.4.1. Leddsmerter

1.2.4.1.1. Belastningssmerter

1.2.4.1.2. Hvilesmerter

1.2.4.1.3. Årsaker til smerte

1.2.4.2. Leddstivhet

1.2.4.2.1. < 1/2 time

1.2.4.3. Hevelse

1.2.4.3.1. Ossøs hevelse

1.2.4.3.2. Inflammatoriske forandringer

1.2.4.4. Bevegelsesinnskrenkninger

1.2.4.4.1. Bløtdelssvulst

1.2.4.4.2. Osteofyttese

1.2.4.4.3. Skrumping av leddkapsel og periartikulært vev

1.2.4.5. Feilstillinger

1.2.4.5.1. Oppstår ved slitasje av brusk

1.2.4.6. Funksjonstap og muskelsvekkelse

1.2.4.6.1. Belastningstriaden

1.2.4.6.2. Muskelatrofi

1.2.4.7. Instabilitet

1.2.4.8. Bløtdelsproblemer

1.2.4.9. Krepitasjon og leddlyder

1.2.5. Parakliniske funn

1.2.5.1. Røntgen

1.2.5.1.1. Osteofytose

1.2.5.1.2. Subkondral sklerosering

1.2.5.1.3. Avsmalning av leddspalten

1.2.5.1.4. Cyster og sammenfall

1.2.5.1.5. Erosjoner

1.2.5.2. MR

1.2.5.2.1. Mer detaljert

1.2.5.3. Ultralyd

1.2.5.3.1. Tendinit

1.2.5.4. Laboratoriefunn

1.2.5.4.1. Normale

1.2.5.5. Muskelstyrke ved isokinetisk måling

1.2.6. Behandling

1.2.6.1. Instruksjon

1.2.6.2. Fysikalsk behandling

1.2.6.2.1. Manuell-, termo eller elektroterapi

1.2.6.2.2. Fysisk trening

1.2.6.3. Ergonomi og hjelpemidler

1.2.6.4. Medisinsk behandling

1.2.6.4.1. Peroral medisinering

1.2.6.4.2. Stoffer til injeksjon

1.2.6.5. Kirurgisk behandling

1.2.6.5.1. Aloplastik

1.2.6.5.2. Stivgjøring av leddet

2. Behandlers tilnærming til pasienten

2.1. Psykologiske hensyn

2.1.1. Pasienttype

2.1.1.1. Skal presses?

2.1.1.2. Forsiktig tilnærming?

2.1.2. Sende videre til psykolog eller annen behandler

2.1.3. Psykiske lidelser

2.1.3.1. "Et klinisk betydningsfuldt adfærdsmæssigt eller psykologisk syndrom, der er ledsaget af subjektivt ubehag, nedsat funktionsevne, eller som er forbundet med tidlig død, smerte, funktionsnedsættelse eller tab af personlig frihed. Der må ikke være tale om en forventelig og kulturelt sanktioneret reaktion på en særlig hendelse. Uanset syndromets oprindelige årsag må det betragtes som en manifestation af en adfærdsmæssig, psykologisk eller biologisk dysfunktion i indiviidet (25)

2.1.3.1.1. Angst (25)

2.1.3.1.2. Depresjon (25)

2.1.3.1.3. Andre psykiske lidelser

2.1.4. Stress

2.1.4.1. En form for press som fører til psykiske reaksjoner som anspenthet og angst (25)

2.2. Pedagogiske hensyn

2.2.1. Den motiverende samtale

2.2.1.1. Motivere til fysisk aktivitet

2.2.2. Tilnærming

2.2.2.1. Ved læring

2.2.2.1.1. Induktiv

2.2.2.1.2. Deduktiv

2.2.3. Sundhedspedagogiske tilnærminger

2.2.3.1. Empowerment

2.2.3.1.1. Makt, kraft og styrke til pasienten

2.2.3.2. Handlekompetanse

2.2.3.2.1. Gi/løfte frem kompetansene til pasienten, slik at mestringsevnen blir bedre

2.3. Menneskesyn

2.3.1. Naturalistisk

2.3.1.1. Mennesket er et stykk natur som kan forklares gjennom naturens lovmessigheter

2.3.2. Humanistisk

2.3.2.1. Mennesker kan fritt velge ut i fra etiske overveielser og ta ansvar for sine beslutninger

2.4. Faglig fokus

2.4.1. Samfunnsvitenskap

2.4.2. Humanvitenskap

2.4.3. Naturvitenskap

2.5. Autonomi vs. paternalisme

2.5.1. Autonomi

2.5.1.1. Opprettholde pasientens ønsker og behov, og sammen bli enig om en løsning

2.5.2. Paternalisme

2.5.2.1. Pasienten får ikke lov til å bestemme noe. Behandler bestemmer

3. Undersøkelse

3.1. Den fysioterapeutiske undersøgelse (5)

3.1.1. 1. Fysioterapeutens forforståelse

3.1.1.1. Jeg kan se for meg at hun er overvægtig og stillesittende i fritiden, har et belastende arbejde, har hatt tidligere frakturer/skader i aktuelle ledd, at flere i hennes familie har/har hatt det og at hennes anatomi disponerer for større grad av slitasje (f.eks. valgus/varus i kne (s. 250, (2)).

3.1.2. 2. Baggrundsinformation

3.1.2.1. Anne Marie er 52 år. Hun klager over smerter i hænder, knæ og hofter. Moderen og bedstemoderen led af slidgigt så hun tror det er det samme hun har. Anne Marier har i mange år arbejdet i en butik (fiske og vildt). Hun er aktiv danser i Esbjerg Country Line Danse club og bruger Tai chi som morgentræning.

3.1.3. 3. Anamnese. Fokus på utspørring og avklaring om:

3.1.3.1. Hypotese 1: Osteoartrose (OA)

3.1.3.1.1. HOVEDHYPOTESE

3.1.3.2. Hypotese 2:Reumatoid artrit (RA)

3.1.3.3. Evt. utelukkelse af andre sygdommer

3.1.3.4. ICF - Internasjonal klassifikasjon av funksjonsevne(16)

3.1.3.4.1. Kroppsnivå

3.1.3.4.2. Aktivitetsnivå

3.1.3.4.3. Deltagelsesniveu

3.1.3.4.4. Omgivelsesfaktorer

3.1.3.4.5. Personlige faktorer

3.1.3.5. Samtaleguide

3.1.3.5.1. Personens problemer/sykdom

3.1.3.5.2. Sykdomsforløpet

3.1.3.5.3. Livssituasjon

3.1.3.5.4. Forventninger til behandlingen

3.1.4. 4. Kropsfunktionsanalyse

3.1.4.1. Holdningsanalyse

3.1.4.1.1. Feilstillinger?

3.1.4.1.2. Ugunstig/belastende holdning?

3.1.4.1.3. Smerte og skjelving?

3.1.4.1.4. Atrofi?

3.1.4.1.5. Inflammasjonssymptomer?

3.1.4.2. Ganganalyse rundt en stol

3.1.4.2.1. Kompensasjon?

3.1.4.2.2. Smerte?

3.1.4.2.3. Arbeidsøkonomisk?

3.1.4.2.4. Rytme?

3.1.4.2.5. Gangsyklus?

3.1.4.2.6. Bevegelighet?

3.1.5. 5. Aktivitetsanalyse

3.1.5.1. ADL (13)

3.1.5.1.1. Barthel activities of daily living index

3.1.5.1.2. Nottingham extended ADL scale

3.1.5.2. KOOS scoringsskjema

3.1.5.3. WOMAC questionnaire (10)

3.1.5.4. Funksjonsanalyser:

3.1.5.4.1. Plukke opp en bok fra gulvet

3.1.5.4.2. Gå i trapper

3.1.5.4.3. Vri om en klut

3.1.5.4.4. Vurdering av bevegelseskvalitet

3.1.6. Utdypende delundersøkelser

3.1.6.1. Hånden

3.1.6.1.1. Palpasjon

3.1.6.1.2. Aktiv og passiv bevegelighet

3.1.6.1.3. Muskelstyrke

3.1.6.1.4. Leddbånd

3.1.6.1.5. Smerte

3.1.6.2. Hofte

3.1.6.2.1. Palpasjon

3.1.6.2.2. Bevegelighet

3.1.6.2.3. Smerte

3.1.6.2.4. Muskelstyrke

3.1.6.2.5. Spesifikke tester

3.1.6.3. Kne

3.1.6.3.1. Palpasjon

3.1.6.3.2. Smerte

3.1.6.3.3. Muskelstyrke

3.1.6.3.4. Bevegelighet

3.1.6.3.5. Spesifikke tester

3.2. Undersøgelse hos lege og sygehus (1,2)

3.2.1. Billeddiagnostik

3.2.1.1. Røntgen

3.2.1.1.1. Osteofytose?

3.2.1.1.2. Subkondral sklerosering?

3.2.1.1.3. Afsmalning av leddspalten?

3.2.1.1.4. Cyster og sammenfall?

3.2.1.1.5. Erosjoner?

3.2.1.2. MR

3.2.1.2.1. Gir flere opplysninger om både brusken og den leddnære knokler

3.2.1.3. Ultralyd

3.2.1.3.1. Bestemmelse av ekssudat (betennelsesprodukt)

3.2.2. Blodprøver

3.2.2.1. Hemoglobin

3.2.2.2. CRP

3.2.2.3. SR

3.2.2.4. Leukocytter og trombocytter

3.2.3. Evt. atroskopi