Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Tekstanalyse by Mind Map: Tekstanalyse

1. Noveller

1.1. Før læsning

1.1.1. Hvad ved jeg på forhånd om novellegenren?

1.1.1.1. Hvilke forventninger har jeg til novellens længde, handlingsforløb, komposition og persongalleri?

1.1.1.1.1. længde

1.1.1.1.2. handlingsforløb

1.1.1.1.3. komposition

1.1.1.1.4. persongalleri

1.1.2. Hvilke indtryk/associationer får du, når du læser novellens titel?

1.2. Under læsning

1.2.1. Noter, du kan tage, mens du læser novellen:

1.2.1.1. Lav en handlingslinje, så du kan danne dig et overblik over novellens komposition.

1.2.1.2. Skriv noter ned (med sidehenvisninger) om tekstens hoved- og bipersoner.

1.2.1.3. Skriv ord og vendinger ned, som gør indtryk på dig, mens du læser. Hvis du læser teksten i kopi, kan du fx bruge en overstregningspen til at markere disse steder i teksten.

1.2.1.4. Er der episoder i teksten, som gør et særligt indtryk på dig, fordi de er sjove, sørgelige, latterlige, etc.?

1.3. Efter læsning

1.3.1. Notér dine umiddelbare indtryk

1.3.1.1. Hvad lagde du særligt mærke til?

1.3.1.1.1. Er der et eller flere steder i teksten, som har gjort særligt indtryk på dig? Fx..

1.3.1.2. Hvad fik novellen til at undre dig over?

1.3.1.2.1. Jeg synes..

1.3.1.2.2. Jeg tror..

1.3.1.2.3. Jeg undrer mig over..

1.3.1.2.4. Jeg lagde mærke til..

1.3.1.2.5. Jeg kan ikke lide..

1.3.1.2.6. Jeg blev overrasket over..

1.3.1.2.7. Jeg forstår ikke..

1.3.1.2.8. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om...

1.3.1.2.9. Jeg blev irriteret over..

1.3.1.2.10. Det gjorde indtryk på mig, at..

1.3.1.2.11. Hvis jeg var..

1.3.1.3. Hvordan passer indholdet til de forestillinger, du gjorde dig ud fra novellens titel?

1.3.1.4. Kan du blive enige om få ord, der kan helt kort kan karakterisere novellen?

1.3.1.5. Overvej hvilke ord, der kort kan karakterisere hovedpersonen - Hvad synes du om hovedpersonen og hovedpersonens måde at handle/reagere på?

1.3.1.5.1. Hvorfor tror du, personerne handler, som de gør?

1.3.2. Metoden 5 spørgsmål

1.3.3. Hvad er tekstens handling?

1.3.3.1. Referat.

1.3.3.2. Resume.

1.3.4. Lav en personkarakteristik

1.3.4.1. Hvordan er personens selvopfattelse?

1.3.4.1.1. Direkte personkarakteristik

1.3.4.1.2. Indirekte personkarakteristik

1.3.5. Hvordan er teksten komponeret?

1.3.5.1. Berettermodellen

1.3.5.1.1. Anslag.

1.3.5.1.2. In medias res.

1.3.5.1.3. Præsentation.

1.3.5.1.4. Uddybning.

1.3.5.1.5. Point of no return.

1.3.5.1.6. Konfliktoptrapning.

1.3.5.1.7. Klimaks.

1.3.5.1.8. Udtoning.

1.3.5.1.9. Åben/lukket slutning

1.3.5.1.10. Kronologisk

1.3.5.1.11. Flash back

1.3.5.1.12. Flash forward

1.3.5.1.13. Handlingens tid

1.3.5.1.14. Fortællingens tid

1.3.6. Hvilke sproglige virkemidler er brugt i novellen?

1.3.6.1. Gentagelser

1.3.6.1.1. Skaber en bestemt stemning og fastholder læseren i en bestemt synsvinkel.

1.3.6.2. Personifikation/Personificering

1.3.6.2.1. Abstrakte begreber gøres konkrete eller tillægges menneskelige egenskaber.

1.3.6.3. Metaforer

1.3.6.3.1. Er ord eller udtryk, der ud over deres konkrete betydning har en overført betydning. Et udtryk, der er sammensat af ord fra to forskellige forestillingsområder. Metaforers funktion er at forny sproget, og derved give læseren nye sproglie oplevelser.

1.3.6.4. Klicheer/Døde metaforer

1.3.6.4.1. Billedlige udtryk, der har en overført betydning. Vi er så vant til dem, at vi ikke lægger mærke til dem. Billedsproglige udtryk, der er blevet brugt så ofte, at de har mistet den overraskelseseffekt, der ofte kendetegner metaforen. Klicheen defineres ofte nedsættende som 'forslidt og indholdstom talemåde'.

1.3.6.5. Sammenligninger

1.3.6.5.1. Er i modsætning til metaforen markeret med 'som', 'som om' eller 'ligesom'. Når vi bruger sammenligning, fortæller vi altså, at noget er lige som noget andet.

1.3.6.6. Besjælinger

1.3.6.6.1. Når dyr, planter eller ting tillægges menneskelige egenskaber (får en sjæl). Bruges, når man ønsker at gøre konkrete ting mere levende. Man tillægger tingene menneskelige egenskaber.

1.3.6.7. Symboler

1.3.6.7.1. Symboler betyder tegn eller billede. Udtryk eller vendinger, der repræsenterer almene forestillinger.

1.3.6.8. Intertekstualitet

1.3.6.8.1. Er en skjult eller åbnenlys underforstået henvisning til en anden tekst. Afsenderen forudsætter, at modtageren er vidende om, at der er tale om en henvisning til helt bestemte andre tekster.

1.3.7. Hvad er tekstens tema?

1.4. Analysen

1.4.1. Hvilken tekst?

1.4.1.1. Præsentation af novellen: titel, forfatter, årstal

1.4.1.2. Forklar, hvorfor du mener, der er tale om en novelle.

1.4.1.3. Hvilken litteraturhistorisk periode er teksten skrevet i? Hvor i teksten kan du se, at der er tale om en tekst fra netop denne periode?

1.4.1.4. Oplæsning: Find et centralt tekststed til oplæsning - ialt ca. 15 linjer. Begrund dit valg

1.4.2. Hvad fortælles?

1.4.2.1. Resume: Kort beskrivelse af handlingsforløbet (brug evt. berettermodellen eller del novellen ind i nogle hovedafsnit)

1.4.2.2. Persongalleri: Beskrivelse af hovedpersoner og vigtige bipersoner.

1.4.2.2.1. Ydre karakteristik: udseende, navn, alder, handling, tale, væremåde

1.4.2.2.2. Indre karakteristik: tanker, holdninger, opfattelse af sig selv og andre

1.4.2.2.3. Personens relationer og udvikling

1.4.2.2.4. Beskrivelse af din opfattelse af hovedpersonen

1.4.2.3. Miljø: Beskriv sted, sociale forhold, boligforhold

1.4.2.4. Historisk tid: Hvilken tid foregår novellen i og hvilken betydning har det?

1.4.3. Hvordan fortælles?

1.4.3.1. Komposition

1.4.3.1.1. Hvordan kommer vi ind i historien? Er der en stigende spændingskurve? Hvor er vendepunkterne i novellen? Hvordan slutter novellen? Åben eller lukket slutning?

1.4.3.1.2. Er vægten lagt på konkrete handlinger eller er der også mange beskrivelser af tanker, følelser, steder? Overvej hvorfor.

1.4.3.2. Fortæller og synsvinkel.

1.4.3.2.1. Jeg-fortæller (jeg)

1.4.3.2.2. 3. persons-fortæller (han, hun, den, det)

1.4.3.2.3. Den alvidende fortæller

1.4.3.2.4. Den registrerende fortæller:

1.4.3.3. Sproget

1.4.3.3.1. Hvordan bruges sproget i novellen?

1.4.3.3.2. Sproglige virkemidler

1.4.4. Hvilken fortolkning?

1.4.4.1. Temaer og konflikter i teksten

1.4.4.1.1. Handlingen er ofte bygget op om en eller flere modsætninger mellem personer eller begreber.

1.4.4.2. Titel

1.4.4.2.1. Hvilken betydning har titlen for forståelsen af teksten?

1.4.4.3. Budskab

1.4.4.3.1. Hvad vil forfatteren fortælle os med sin tekst? Hvad vil han/hun have os til at tænke over?

1.4.4.4. Vurdering af teksten

1.4.4.4.1. Giv en vurdering af forfatterens måde at behandle temaet på. Kommer budskabet klart igennem?

1.4.4.4.2. Giv din egen personlige vurdering. Hvad har optaget dig ved teksten? Hvordan forhlder du dig til budskabet i teksten? Hvad har du lært af nyt ved teksten? Kan du lide forfatterens måde at skrive på? Uddyb og forklar dine svar.

1.4.4.5. Perspektivering

1.4.4.5.1. Man kan perspektivere sin tekst på forskellige måder. Man kan perspektivere og sammenligne sin tekst med en tekst i/med samme..

2. Eventyr

2.1. Folkeeventyr

2.1.1. Eventyrets karakteristika

2.1.1.1. Forfatteren er ukendt, anonym

2.1.1.2. Handlingen er bygget op over en konflikt og en række prøver, som helten/heltinden skal bestå.

2.1.1.3. Der forekommer magiske genstande, talende dyr og lignende

2.1.1.4. Handlingen foregår udenfor historisk tid og geografisk rum.

2.1.1.5. Personerne er typer ofte kombineret efter modsætningsforhold: god/ond, helt/skurk, osv.

2.1.1.6. Begivenhederne og personerne er ordnet efter 3-tals-reglen

2.1.1.7. Der bruges formler, fx: "Der var engang"

2.1.1.8. Der bruges tit remser

2.1.1.9. Der bruges tit ordsprog

2.1.1.10. Der anvendes korte fortællende sætninger frem for beskrivelse og kommentar

2.1.1.11. Direkte tale foretrækkes frem for indirekte

2.1.1.12. Eventyret ender lykkeligt

2.1.1.13. Der bruges ofte gentagelser - både sprogligt og i selve handlingen

2.1.2. Kendetegn

2.1.2.1. Handlingsmotiver

2.1.2.1.1. Overgangen fra barn til voksen

2.1.2.1.2. De 3 prøver

2.1.2.1.3. Det barnløse ægtepar

2.1.2.1.4. Rivalisering i familien

2.1.2.1.5. Kannibalisme

2.1.2.1.6. Fortryllelse

2.1.2.2. Univers

2.1.2.2.1. Folkeeventyr foregår i en verden, der er både hverdagsagtig og samtid fyldt med overnaturlige elementer som trolde, drager, tryllestave, magiske kugler, guldæbler og frygtelige drager.

2.1.2.3. Komposition

2.1.2.3.1. Aktantmodellen

2.1.2.3.2. Kontraktmodellen

2.1.2.3.3. Hjem/ud/hjem

2.1.2.4. Synsvinkel

2.1.2.4.1. Eventyrene bliver fortalt ud fra en fast synsvinkel: en alvidendefortæller, der kender hele forløbet og har sympati for helten/heltinden

2.1.2.5. Personer - aktører

2.1.2.5.1. Den socialt mest betydningsfulde præsenteres først, og den for fortællingen mest betydningsfulde præsenteres til sidst

2.1.2.5.2. Navne

2.1.2.5.3. Egenskaber

2.1.2.5.4. Skurken, den smukke, den gamle

2.1.2.6. Modsætninger

2.1.3. Typer af eventyr

2.1.3.1. Romantiske eventyr

2.1.3.2. Skæmteeventyr

2.1.3.3. Trylleeventyr

2.1.4. Komposition

2.1.4.1. Hjemme-ude-hjemme

2.2. Kunsteventyr

2.2.1. Referat

2.2.2. Personkarakteristik

2.2.2.1. Fakta

2.2.2.2. Ydre træk

2.2.2.3. Indre træk

3. Forfatterskaber

3.1. Kim Fupz Aakeson

3.1.1. Liv

3.1.2. Værker

3.1.2.1. Romaner

3.1.2.1.1. Alting og Ulla Vilstrup

3.1.2.1.2. Fortællerstil

3.1.2.2. Noveller

3.1.2.2.1. Hunden

3.1.2.2.2. Den grusomme jæger

3.1.2.2.3. Miraklet

3.1.2.2.4. Da Gud fik en hobby

3.1.2.2.5. Jomfruen

3.1.2.2.6. Paradis

3.1.2.3. Spillefilm

3.1.2.3.1. Mirakel

4. Oplæsning/mundtlig formidling

4.1. Kropssprog

4.2. Ordvalg

4.3. Tempo

4.4. Stemmeføring

4.5. Mimik