Syrer, baser og salte

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Syrer, baser og salte by Mind Map: Syrer, baser og salte

1. Baser

1.1. Kan ætse

1.2. Farligere end syrer

1.3. Gode til at opløse fedt

1.4. Rensning af afløb

1.5. Kan optage H+-ioner

1.6. Koncentreret

1.7. PH-værdi 8-14

1.8. Fortynding

1.9. Optager H+-ioner

1.10. Natriumklorid - NaOH - afløbsrens

1.11. For at kunne bruges, fortyndes med vand

2. Salte

2.1. En gruppe stoffer

2.2. Indeholder altid en metal og en "syrerest"

2.3. Opbygget/består af negative og positive ioner

2.4. Dannes ved en reaktion mellem en syre og en base

2.5. Salte kan have mange forskellige former, farver og kemiske egenskaber

2.6. Ved neutralisation dannes et salt (og ofte vand)

2.7. Bruges til mange forskellige formål - fx til maden og også til vejene om vinteren

2.8. Saltets lednings evne: Flydende/Opløst i vand = kan lede strøm

3. Syrer

3.1. Koncentreret

3.2. Hydrogen (H)

3.3. Fraspalter H+-ioner

3.4. Fortynding

3.5. Saltsyre - HCI

3.6. Eddikesyre

3.7. Kan både være harmløse og giftige

3.8. PH-værdi 0-7

3.9. Surhedsgrad måles i PH-værdi

3.10. I opløsning findes altid H+

3.11. Svovlsyre

3.12. Kan fraspalte H+-ioner, når det er opløst i vand

3.13. Citronsyre

3.14. Alle syrer indeholder hydrogen (H), der kan spaltes fra

4. Syrer og baser i hjemmet

4.1. Køkkensalt - NaCI

4.2. Afkalkningsmiddel

4.3. Natron - bruges som bagepulver

4.4. Salmiakspiritus - findes i rengøringsmidler

4.5. Natriumhydroxid - NaOH - bruges som afløbsrens

4.6. Eddikesyre - bruges fx til kalkfjerner

4.7. Citronsyre - C6H8O7 - findes fx i rengøringsmidler

4.8. Saltsyre - HCI - bruges til afsyring af mure

4.9. Køkkensalt - NaCI

5. Ioner

5.1. H+-ioner

5.2. Definition: Ioner er atomer der har over- eller underskud af elektroner i elektronskyen omkring kernen - derfor er elektroner elektrisk ladede

5.3. Positive og negative ioner

5.3.1. Positive ioner kaldes ved deres navn efterfulgt af endelsen ion. Fx kaldes Ca2+ for en calciumion.

5.3.2. Negative ioner kaldes ved deres navn efterfulgt af endelsen id. Fx hedder Cl- chlorid.

5.3.3. Der er dog nogle enkelte undtagelser. Fx hedder O2- oxid og ikke oxygenid.

5.4. Grundstofferne i hovedgruppe 8, danner IKKE ioner!

6. Oktetreglen

6.1. Det er elektronerne i atomernes yderste skal, som kan lave kemiske bindinger. Atomerne vil helst have fyldt deres yderste elektron-skal. Derfor forsøger de at lave bindinger, så de får 8 elektroner i den yderste skal

6.2. De andre grundstoffer i hovedgrupperne, optager eller afgiver elektroner for at få præcis otte elektroner i yderste skal.

7. Ionbinding

7.1. Hvis ét atom meget gerne vil afgive én elektron, mens et andet atom meget gerne vil optage én elektron, kan elektronen flyttes helt fra et atom til et andet. Atomet, som afgiver elektronen, bliver positivt ladet, mens modtageren bliver negativt ladet.

7.2. De forskellige ladninger gør, at atomerne bindes sammen, og at der opstår en ionbinding. - Fordi ionbindinger danner salte, kaldes de også for saltbindinger.

7.3. Ved ionbindinger holdes atomerne sammen af elektriske kræfter mellem positive og negative ioner.

8. Hovedgrupper

8.1. Alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal - medfører også, at de nogenlunde har samme kemiske egenskaber.

9. pH-skala

9.1. pH–skalaen består af en række tal fra 0 til 14 - pH-værdier.

9.2. Hvis man drypper lidt væske på et pH-papir (lakmuspapir), kommer der en farve frem, som viser væskens pH-værdi.

9.2.1. pH-værdier

9.2.1.1. Surt: Hvis et produkt er surt, har det en pH-værdi fra 1-6. Indeholder forskellige slags syrer. Værdien 1 er meget mere sur end værdien 6.

9.2.1.2. Neutral: Alt hvad der er neutralt, som for eksempel vand, har en pH-værdi på cirka 7. Den værdi ligger altså midt på skalaen.

9.2.1.3. Basisk: Det modsatte af surt kaldes for basisk.

9.2.1.3.1. Hvis et produkt er basisk har de en pH-værdi fra 8-14. Så indeholder det forskellige slags baser.

10. Krystalgitter

10.1. Krystallisering er navnet på processen hvor atomer eller molekyler danner sig i en gitterstruktur.

10.2. Ioner sidder i krystalgitteret, når saltet er i fastform

11. Mol

11.1. Man bruger mol, når man skal tælle atomer eller molekyler.

11.2. 602.214.179.300.000.000.000.000 styk. Altså lidt over 602 tusinde milliarder milliarder.

11.3. I Grundstoffernes Periodiske System kan man finde hvert stofs atomvægt, der svarer til molvægten i gram

11.4. Hvis man vil finde ud af, hvor mange mol stof man har (stofmængden), tager man vægten af stoffet og dividerer med molvægten

11.4.1. ægt af stof (gram) / Molvægt (gram/mol) = Stofmængde (antal mol)

11.5. Omvendt kan man også regne sig frem til, hvor meget et stof vejer ved at gange stofmængden og molvægten sammen:

11.5.1. Stofmængde (antal mol) × Molvægt (gram) = Vægt af stof (gram)

11.6. Et mål for antallet af atomer eller molekyler

11.6.1. Koncentration: Opgives som regel som antallet af mol i en liter (mol/L) – men ses også sommetider som gram pr. liter (g/L), og for at gøre forvirringen total også som %.

11.6.1.1. Mol/L benævnes også molær (M). 4 M NaOH betyder fx 4 mol/L.

11.6.1.1.1. Hvert grundstof har sin egen molvægt/atomvægt, som mange gange står skrevet ind i Grundstoffernes Periodiske System. På den måde er det nemt at se, hvad 1 mol atomer af hvert grundstof vejer.