Læringsteori og didaktik

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
Læringsteori og didaktik by Mind Map: Læringsteori og didaktik

1. Samlet læringsteoretisk felt (s. 21)

1.1. Fremstår på ingen måde samlet

1.2. Nationalt

1.2.1. Illeris (2006, 2012)

1.2.2. Hermansen 1996

1.3. Internationalt

1.3.1. Cobb 1995

1.3.2. Smith 1995

1.3.3. Billett 1996

1.3.4. Vosniadou 1996

2. Filosofiske positioner (s. 27)

2.1. Fænomenologi

2.1.1. Intentionalitet

2.1.1.1. Kan ikke forstås som en isoleret enhed

2.1.1.2. Bevidsthed rettet mod noget

2.1.1.3. Sammensmeltning af bevidsthed og verden

2.2. Metodologisk individualisme (s. 30)

2.2.1. Studier af

2.2.1.1. Andividet

2.2.1.2. Dets erkendelsesprocesser

2.2.2. Winch 1998

2.2.3. Empirismen

2.2.3.1. Erkendelse har udgangspunkt i sansning kap. 2

2.2.3.1.1. John Locke

2.2.3.1.2. David H.

2.2.4. Rationalisme

2.2.4.1. Erkendelse har undgangpunkt i intellekt (s. 30)

2.2.4.1.1. Descartes

2.3. Pragmatisme

2.4. Hermeneutisk (s. 32)

2.4.1. Erkendelse beskrives vha. begreb om forståelse

2.4.1.1. Individet indlejret i betydningshorisonter

2.4.1.1.1. Gadamer

2.4.2. En vekselvirkning i en femstjernemodel

2.4.2.1. Mål, indhold, handlinger, relationer & processer

2.4.2.1.1. Jank & Meyer 2006

2.4.3. Kan ikke operere med kausale strukturer

2.5. Systemteori (s. 31)

2.5.1. Virkeligheden forstås som systemer

2.5.1.1. Gennem menneskets synspunkt

2.6. Strukturalisme kap. 11 (s. 31)

3. Klassiske teorier

3.1. Tidlig behavourisme (s. 23)

3.1.1. Grundantagelse

3.1.1.1. Koordinerede reflekser

3.1.1.2. 2 Hjernehalvdele produkt af evelotionen

3.1.1.2.1. Kronen på værket

3.1.2. Analytisk udgangspunkt

3.1.2.1. Eksperimenter med hjernes fysiologiske aktivitet

3.1.2.2. Som fundament for psykologisk forskning

3.1.3. Teoretikkere

3.1.3.1. Pavlov 1927, kap 2.

3.2. Kognitiv (s. 23)

3.2.1. Grundantagelse

3.2.1.1. Kan ikke udforske barnets tænkning ved sammenstilling med voksnes psyke

3.2.1.2. Mennesket som biologist væsen (s. 30)

3.2.2. Analytisk udgangspunkt

3.2.2.1. Rationalisme og biologisk forståelse (s. 30)

3.2.3. Teoretikkere

3.2.3.1. Jean Piaget (1955, kap 4.

3.2.3.1.1. Kognitiv adaption

3.3. Situerede (s. 23)

3.3.1. Grundantagelse

3.3.1.1. Læring udspringer også af praksisfællesskaber

3.3.2. Analytisk udgangspunkt

3.3.3. Teoretikkere

3.3.3.1. Lave og Wenger 2003, kap. 7

4. Læringsteori

4.1. Fælles for læringsteorier

4.1.1. Beskriver fænomenet læring (s.19)

4.1.1.1. Empirisk

4.1.1.1.1. Beskrivelse af læring (s. 26)

4.1.1.2. Analytsik

4.1.1.2.1. Hvordan der læres om læring (s. 26)

4.1.1.3. Gennem læring sker en forandring

4.1.2. En reaktion på noget (s. 23)

4.1.2.1. En mangel / forstyrelse

4.1.3. Fokuserer på noget (s. 24)

4.1.3.1. Udlader derved noget andet

4.1.3.1.1. Mezirow 1996

4.1.3.2. Både/og anvendelse af teorier

4.1.4. Baseret på antagelser (s. 24)

4.1.4.1. Tavse formodninger og overbevisninger

4.1.4.1.1. Sfard 1998

4.2. Erkendelsesteori (s. 27)

4.2.1. Forståelse af læringsbegrebet (s. 27 Winch 1998)

4.2.1.1. Viden og erkendelse

4.2.1.1.1. Grænser, kriterier og betingelser

4.2.1.2. Skarp adskillelse af

4.2.1.2.1. Subjektive

4.2.1.2.2. Objektive

4.2.2. Dualismeperspektiv

4.2.2.1. En måde at forstå mange erkendelsesteoretiske begreber

4.2.2.2. Virkligheden deles op i 2

4.2.2.2.1. Krop vs. sjæl

4.2.2.2.2. Sansning vs. tænkning

4.2.2.2.3. Handling vs. tænkning

4.3. Ontologisk

4.3.1. Beskrivelse af værensformer

4.3.2. For smalt blot at gå til erkendelsesteorien

4.3.3. Det lærende menneske er til stede i verden

5. Didaktik

5.1. Formål

5.1.1. Beskriver god uddannelse og undervisning (s.19)

5.1.1.1. Empirisk

5.1.1.1.1. Refleksioner over læring (s. 26)

5.1.1.2. Analytsik

5.1.1.2.1. Refelksioner over læring om læring (s. 26)

5.1.2. Samtidig hvad er god dannelse?

5.1.2.1. Alment kulturelt perspektiv

5.1.2.1.1. Kulturel / personlig forældling

5.1.2.1.2. Aktualisering af potentiale (s.20)

5.1.2.1.3. Fyldestgørende bevidsthed- /værensform

5.1.2.2. Konkret individuelt perspektiv

5.1.2.2.1. Risikere egen viden

5.1.2.2.2. Særhed / forbløffelse

5.1.2.2.3. Destabilisere paradigme

5.1.2.3. Afhængig af samfundet

5.1.2.3.1. En kulturs værn om sine normer

5.1.2.3.2. Underviserens personlige normer

5.2. Hvad er didaktik

5.2.1. Rammen for læring

5.2.1.1. Undervisningens praksis (s.19)

5.2.1.1.1. Teori om

5.2.1.1.2. Refleksioner over

5.2.1.1.3. Begrundelser for

5.2.1.2. Planlægning og tilrettelæggelse (s. 32)

5.3. Teorier

5.3.1. Forsøg på at samle det didaktiske felt (s. 21)

5.3.1.1. Nationalt

5.3.1.1.1. Schnack 2004

5.3.1.2. Internationalt

5.3.1.2.1. Hiim & Hippe 1997

5.3.1.2.2. Hopmann, Klafki samt Jank & Meyer

6. Forskellige primære fokus (s. 21)

6.1. Fra læring til didaktik (s. 26)

6.1.1. Hvad er læring

6.1.1.1. Læring som empirisk felt

6.1.1.2. Læring som alanytisk begreb

6.1.1.3. Læring som didaktisk begreb

6.1.2. Hvordan opnås viden om læring

6.1.2.1. Læring om læring gennem empiriske undersøgelser

6.1.2.2. Læring om læring gennem begrebsudvikling

6.1.3. Hvordan evalueres læring

6.1.3.1. Læring om den lærende læring

6.2. Mange overlap (s. 21)

6.3. Tendens til mindre forskellighed (s. 21)

7. Formål med bogen (s. 21)

7.1. Belyse teoriernes forskellighed

7.2. Tematisere fundementale principper (s. 22)

8. Uddannelsesvidenskabeligt blik (s. 21)

8.1. Fokus

8.1.1. Hvad får man med en given teori øje på?

8.1.2. Fokus på begreber og rammer bag analysen

8.2. Formål

8.2.1. Analytisk

8.2.1.1. Hvilken viden tilbyder teorier om verden

8.2.2. Intervenerende

8.2.2.1. Hvilken viden tilbyder teorierne for verden

9. Nyere teorier

9.1. Sociokulturelle

9.1.1. Grundantagelse

9.1.1.1. Konteksten bestemmer hvad der forandres

9.1.2. Analytisk udgangspunkt

9.1.2.1. Relationer og interaktioner mellem mennesker kap. 6

9.1.2.2. Kulturbegreb kap. 7

9.1.3. Teoretikkere

9.1.3.1. Vygotsky

9.2. Pragmatiske (kap 5)

9.2.1. Grundantagelse

9.2.1.1. Tager afstand fra at forstå læring

9.2.2. Analytisk udgangspunkt

9.2.2.1. Forstå yderpunkter i sammenhæng (s. 31)

9.2.2.1.1. Et opgør med dualisme

9.2.2.1.2. Fx tænkning vs. handling

9.2.2.2. Relation mellem (s. 31)

9.2.2.2.1. Det enkelte mennesker og andre mennesker

9.2.2.2.2. Mennesker og dets omgivelser

9.2.2.3. Transaktioner

9.2.2.3.1. Grundlæggense begreb til at forstå situationer og handlinger

9.2.3. Teoretikkere

9.2.3.1. Dewey (1859-1952)

9.2.3.1.1. Definerede filosofien som pædagogikkens "gennerelle teoretiske grundlag" Dewey 1980/1916 338)

9.2.3.1.2. Erfaringsbegreb

9.2.3.1.3. Demokratis som socialt ideal

9.2.3.2. Hegel

9.2.3.2.1. Grundlæggende tema om udvikling inden for alle menneskelige arenaer

9.2.3.2.2. Absolutte endemål og sandhedsbegreb

9.2.3.3. Garrison

9.2.3.3.1. Deweys har udviklet en teori om læring

9.2.4. Læringsbegreb

9.2.4.1. Ingen eksplicit formulering

9.2.4.1.1. Grundlæggende tema om lærerprocesser både individuelt og kollektiv

9.2.4.2. Centrale begreber

9.2.4.2.1. Vækst

9.2.4.2.2. Vane

9.2.4.2.3. Erfaring

9.2.4.2.4. Undersøgelse

9.3. Poststrukturalistisk

9.3.1. Grundantagelse

9.3.1.1. Virkeligheden skabes gennem diskurser

9.3.1.1.1. En relativistisk grundposition

9.3.2. Analytisk udgangspunkt

9.3.2.1. Subjektet bestemmes af de magtstrukturer s. 31

9.3.3. Teoretikkere

9.3.3.1. Michael Foucault

9.4. Kritisk-konstruktiv tænkning (s. 33)

9.4.1. Grundantagelse

9.4.1.1. Mennesket i magtstrukturer og ideologier

9.4.1.2. Kritiserer forestilling om værdifri erkendelse

9.4.1.3. Modsat positivisme

9.4.1.3.1. Værdifrihed som en forudsætning for videnskabelig viden

9.4.2. Analytisk udgangspunkt

9.4.2.1. Dialektisk samspil mellem individ og samfund

9.4.2.1.1. Nødvendigt at betragte begge

9.4.3. Formål

9.4.3.1. Kritisk tænkning

9.4.3.1.1. Bevidsthed om strukturer man er underlagt

9.4.3.1.2. Handle på epokale nøgleproblemer

9.4.4. Teoretikkere

9.4.4.1. Klafki

10. Læringsbegrebet

10.1. Ikke enighed, men knyttet til

10.1.1. Udgangspunkt

10.1.2. Aldersgruppe

10.1.3. Forståelse af hvad der skal læres

10.1.3.1. På et givent tidspunkt

10.1.3.2. I relation til opgave typer

10.2. Tendens til overgang

10.2.1. Fra viden om verden

10.2.1.1. Det som teoretikkeren ser

10.2.2. Til viden for verden

10.2.2.1. Det som efterspørges i verden

10.3. Tilpasse til behovet (s. 35)

10.3.1. Kvalifikationer til kompetencer

10.3.2. Institutionelt afgrænset til livslang læring

10.3.2.1. Ove Korsgaard 1999

10.3.2.2. Læring foregår alle steder, hele tiden

10.3.3. Lukkede til dynamiske kategorier

10.3.4. "Knowledge" til "Knowing"

10.3.4.1. Sfard 1998

10.3.5. Fra produkt til proces (s. 36)

10.3.6. Material til formal dannelsesteori

10.3.6.1. Klafki 2011

10.4. Undervisningsministeriet Vison 2010 (s. 35)

10.4.1. Kritiske arbejdsmetoder, der skal bruges til at søge, vurdere og prioritere viden. Den lærende skal ikke have viden, men være i stand til at foretage valg og til at forandre viden mhp. at øge valgmulighederne for den enkelte og fællesskabet.

11. Vidensforståelser (s. 36)

11.1. Forudsætning for at forstålse af læring

11.1.1. Alligevel ingen enighed

11.1.1.1. Niklas Luhmann

11.1.1.1.1. Hvad er viden

11.1.1.1.2. Ikke noget brugbart begreb om viden

11.1.1.2. Sokrates

11.1.1.2.1. Viden opfører sig kontraintuitivt

11.1.1.2.2. Jo mere, man ved, jo mere ved man også at man ikke ved

11.1.1.3. Michel Serres 1997

11.1.1.3.1. Viden er ikke længere et centrum, en fast orden

11.1.1.3.2. men opstår og findes i kraft af dens momentum

11.1.2. Skitseret på et kontinuum

11.1.2.1. Viden som essens

11.1.2.1.1. Faglighed

11.1.2.1.2. Encyklopædi

11.1.2.2. Viden som evne

11.1.2.2.1. Kompetence

11.1.2.2.2. Wikipedia