PA

Oversigt over stoffet

Get Started. It's Free
or sign up with your email address
Rocket clouds
PA by Mind Map: PA

1. Pædagogik

1.1. Inklusion

1.2. Børns udvikling

1.2.1. Fysisk'

1.2.2. Psykisk

1.2.3. Socialt

1.2.4. Sprogligt

1.2.5. Humor

1.2.5.1. Faser

1.2.5.1.1. De første uger: Smilerefleks.

1.2.5.1.2. 2-6 måneder: Alle børn reagerer på smilende ansigter, og fra fire måneders alderen griner og smiler børn, når de får rangler eller tøjdyr til at sige noget.

1.2.5.1.3. Fra 1 år: Den bedste igangsætter er »skrækblandet fryd«, som opleves, når en velkendt voksen jager/fanger, kaster/griber eller leger borte-tit-tit. I denne alder reagerer børn også typisk på uoverensstemmelser mellem det almindelige og usædvanlige. F.eks. er det morsomt, hvis mor går som en pingvin, for det stemmer ikke.

1.2.5.1.4. 2-3 år: Børns sprog udvikler sig. Når et barn ved, at et øre hedder et øre, og en næse en næse, er det sjovt, hvis far siger »Av min næse« og tager sig til øret.

1.2.5.1.5. Cirka 3-6 år: Børn begynder at lege med sproget og bruge vrøvl, rim og remser som humorudspil. I seks års alderen begynder børn at forstå den dobbelte betydning, der kan ligge i ord (en lille pige skal købe tre liter mælk. Købmanden spørger, om hun dog kan bære så meget, og pigen svarer: »Ja, for det skal være letmælk «).

1.2.5.1.6. Fra 7 år: Begyndende voksenhumor. Begyndende forståelse for kultur- og normforskelle samt for ironi og sarkasme. Ellers udvikler børns humor sig lige så forskelligt som voksnes. Men børn ler 10-30 gange mere end voksne.

1.2.6. Leg

1.2.6.1. Farlig leg /Ellen Beate Sandseter)

1.2.6.1.1. Antifobisk effekt

1.2.6.1.2. Seks gode farlige lege

1.2.6.2. Rolleleg

1.2.6.3. ;etakommunikation

1.2.6.4. Kendetegn

1.2.6.4.1. "formål i sig selv"

1.2.6.4.2. Uden tid

1.2.6.4.3. Foranderlig

1.2.6.4.4. Indre belønning

1.2.6.4.5. Opdigtet verden

1.2.6.5. Faser

1.2.6.5.1. 1

1.2.6.5.2. 2

1.3. Metoder

1.3.1. Burgermetoden

1.3.2. 8H

1.3.3. Planlægning

1.3.3.1. SMTTE

1.3.3.2. Solen

1.3.3.3. Procesplanlægningsværktøj

1.3.3.4. Planlægningsskema

1.3.4. Observationer

1.3.4.1. Struktureret

1.3.4.1.1. Kuno Beller

1.3.4.1.2. Sociogram

1.3.4.1.3. Matrixskema

1.3.4.1.4. Minutskema

1.3.4.1.5. Udviklingshjul

1.3.4.2. Ustruktureret

1.3.4.2.1. Pædagogisk Fortællinger

1.3.4.3. Triangulering

1.3.4.4. Video

1.3.4.5. Fakta - Fortolkninger

1.3.4.5.1. Identitet - Adfærd

1.3.4.6. Typer

1.3.4.6.1. Felt- / Laboratorieobservation

1.3.4.6.2. Struktureret / Ustruktureret

1.3.4.6.3. Skjult/ Åben

1.3.4.6.4. Direkte / Indirekte

1.3.4.6.5. Deltagende / Ikke-deltagende

1.3.4.6.6. Kvalitativ/ Kvantitativ

1.3.4.6.7. Subjektiv/ Objektiv

1.3.5. Appreciative Inquiry

1.3.6. Marte Meo

1.3.7. MST Multisystemisk Terapi

1.3.8. KRAP

1.3.8.1. Kognitiv Ressourceorienteret og Anerkendende Pædagogik

1.4. Pædagogiske tænkere

1.4.1. Bloom, Benjamin

1.4.2. Buber, Martin

1.4.3. Dewey, John

1.4.4. Freinet, Célestin (1896 - 1986)

1.4.5. Freire, Paulo

1.4.6. Fröbel, Friedrich

1.4.7. Grundtvig, N.F.S.

1.4.8. Kold, Christen Mikkelsen

1.4.9. Malaguzzi Reggio Emilia

1.4.10. Montessori, Maria (1870-1952)

1.4.11. Neill, Alexander Sutherland

1.4.12. Piaget, Jean

1.4.13. Platon

1.4.14. Rousseau, Jean-Jacques

1.4.15. Skinner, B.F.

1.4.16. Steiner, Rudolf

1.4.17. Vygotsky, Lev Semionovich

1.5. Lovstof

1.5.1. Tavshedspligt

1.5.2. Indberetning

1.5.3. Magtanvendelse

1.5.4. Opsynspligt

1.5.5. Dagtilbudsloven

1.6. Anerkendelse

1.6.1. ICDP

1.6.1.1. "Anerkendelse på formel"

1.6.1.2. Fokus

1.6.1.2.1. 1. Emotionel ekspressiv kommunikation med barnet (at tilpasse sig barnets følelsesmæssige tilstand)

1.6.1.2.2. 2. Mediering eller stilladseret læring – handler om formidling og berigelse (at tilpasse sig elevens hensigter og kognitive niveau)

1.6.1.3. 8 samspilstemaer

1.6.1.3.1. 1. Vise positive følelser – vise at man er glad for barnet/eleven

1.6.1.3.2. 2. Tilpasse sig barnet/eleven og følge dets initiativ

1.6.1.3.3. 3. Tale til barnet/eleven om ting, det er optaget af, og prøve at få en samtale i gang

1.6.1.3.4. 4. Give ros og anerkendelse for det, barnet/eleven kan

1.6.1.3.5. 5. Hjælpe barnet/eleven med at fokusere dets opmærksomhed

1.6.1.3.6. 6. Give mening til barnets/elevens oplevelser af omverdenen og udtrykke entusiasme

1.6.1.3.7. 7. Uddybe og give forklaringer

1.6.1.3.8. 8. Hjælpe barnet/eleven med at kontrollere sig selv ved på en positiv måde at sætte grænser for det – ved at vejlede det og vise positive alternativer

1.6.2. Definitionsmagt

1.6.3. Åbne/ Lukke

1.7. Læring

1.7.1. Motivation

1.7.1.1. Opdelinger

1.7.1.1.1. Indre/ Ydre

1.7.1.1.2. Henimod/ Væk fra

1.7.1.1.3. Pisk/ Gulerod

1.7.2. Læringsstile

1.7.2.1. Dunn & Dunn

1.7.2.2. Howard Gardner

1.7.2.3. Kolb

1.7.3. Flow

1.7.3.1. Mihaly Csikszentmihalyi Ungarsk professor bor i USA 1934 -

1.7.3.1.1. Mihaly Csikszentmihalyi

1.7.3.1.2. Udtaleschick-sent-me-high-ee

1.7.3.2. Kendetegn

1.7.3.3. Model(ler)

1.7.3.3.1. Mest kendt

1.7.4. Planer

1.7.4.1. Læreplaner

1.7.4.1.1. 0-6 år

1.7.4.1.2. Generelle

1.7.4.1.3. 6 områder

1.7.4.2. Handleplaner

1.7.4.2.1. Specialområdet

1.7.4.2.2. Specifikke

1.7.5. Læreprocesser

1.7.5.1. HVORDAN

1.7.5.1.1. Undersøge "Grundigt"

1.7.5.1.2. "Undren"

1.7.5.1.3. Hypoteser

1.7.5.2. Typer

1.7.5.2.1. Ud mod verden

1.7.5.2.2. Indad mod "selv"

1.7.6. Definitioner

1.7.6.1. Unesco's 4-delte læringsbegreb

1.7.6.1.1. at lære at vide (læringskompetence)

1.7.6.1.2. at lære at gøre (forandringskompetence)

1.7.6.1.3. at lære at være (meningskompetence)

1.7.6.1.4. at lære at leve sammen (relationskompetence)

1.8. Specialområdet

1.8.1. Fysisk

1.8.2. Psykisk

1.9. Historie

1.9.1. Institutioner

1.9.1.1. Dagpleje

1.9.1.2. Vuggestue

1.9.1.3. Dagpleje

1.9.1.4. Børnehave

1.9.1.5. SFO

1.9.1.6. Specialinst.

1.9.2. Børnesyn

1.10. Barneperspektiv

1.10.1. To typer

1.10.1.1. Børneperspektiv

1.10.1.1.1. Voksnes forsøg på at forstå børn

1.10.1.2. Børns perspektiv

1.10.1.2.1. Børns eget perspektiv

1.10.2. Gode spørgsmål

1.10.2.1. hvad oplever barnet?

1.10.2.2. hvad vil barnet?

1.10.2.3. opnår barnet, hvad det gerne vil?

1.10.2.4. hvordan opnår barnet dette?

1.10.2.5. hvad forhindrer, at det opnår hvad det gerne vil?

1.10.2.6. hvordan oplever barnet de andre børn?

1.10.2.7. hvordan oplever barnet den voksne?

1.10.2.8. hvad er det, barnet erfarer eller lærer?

1.10.2.9. hvilke følelser udtrykker barnet?

1.10.2.10. er der andre tolkningsmuligheder?

1.11. Begreber

1.11.1. Selv

1.11.1.1. Selvværd

1.11.1.1.1. Et bud

1.11.1.2. Selvtillid

1.11.1.3. Selvfølelse

2. SKP

2.1. Sprog

2.1.1. Dialogisk læsning

2.1.2. Sprogudvikling

2.1.3. Sprogstøtte

2.1.4. Tosprogethed

2.2. Kommunikation

2.2.1. Konflikter

2.2.1.1. Konflikttrappen

2.2.1.2. Op- & nedtrappende sprog

2.2.1.3. 12 dørlukkere

2.2.2. Nonverbal kommunikation

2.2.2.1. ansigtsudtryk

2.2.2.2. øjenkontakt

2.2.2.3. gestik

2.2.2.4. kropsholdning

2.2.2.5. kropssprog

2.2.2.6. udseende

2.2.2.7. beklædning

2.2.2.8. 55%38%7% Løgnen

2.2.3. 10 regler

2.2.3.1. 1. Tal for dig selv! 2. Bed om det, du vil have! 3. Nægt at give det, du ikke har lyst til! 4. Giv fuldstændige meddelelser – ikke kun halve! 5. Undgå undskyldninger! 6. Tal om nutid – ikke fortid og fremtid! 7. Gå fra generelle til specifikke! 8. Gå fra spørgsmål til personlige udsagn! 9. Slå hjernen fra – lyt til kroppen! 10. Spørg mindre "hvorfor" – mere "hvordan" og "hvad".

2.2.4. Ordvalg

2.2.4.1. "ikke"

2.2.4.2. "hvorfor"

2.2.4.3. Åbne/lukkede spm

2.2.4.4. Cirkulære spørgsmål

2.2.4.5. "Skyld"

2.2.4.6. "Navneordsgørelse" (Nominaliseringer)

2.2.4.6.1. Fra fx "anerkendelse" - et navneord - til HANDLINGEN "at anerkende"

2.2.4.7. Passivt --> Aktivt sprog

2.2.5. Modeller

2.2.5.1. Girafsprog

2.2.5.1.1. Høre efter

2.2.5.2. Transaktionsanalyse

2.2.5.3. Afsender - Budskab - Modtager

2.2.5.4. Savtandsmodellen

2.2.5.5. Cirkulær Kommunikationsmodel

2.2.5.6. Burgermodellen

2.2.5.6.1. Burger

2.2.5.6.2. Formål

2.2.5.6.3. Form

2.3. Psykologi

2.3.1. Psykoanalyse

2.3.1.1. Freud

2.3.1.1.1. Sigmund Freud

2.3.1.1.2. Underbevidst

2.3.1.1.3. "Ægget"

2.3.1.1.4. Faser

2.3.1.2. Erikson

2.3.1.2.1. Erik Erikson 1902-1994

2.3.1.2.2. Kriser

2.3.1.2.3. Faser

2.3.1.3. Bowlby + Ainsworth

2.3.1.3.1. John Bowlby

2.3.1.3.2. Mary Ainsworth

2.3.1.3.3. Tilknytning

2.3.1.3.4. Tilknytningsmønstre

2.3.1.4. Stern

2.3.1.4.1. Daniel Stern 1934 - 2012

2.3.1.4.2. Kompetent barn

2.3.1.4.3. Domæner

2.3.1.4.4. Affektiv afstemning

2.3.1.4.5. Daniel Stern

2.3.2. Adfærd (Behaviorisme)

2.3.2.1. Watson & Skinner

2.3.2.1.1. John B. Watson Amerikansk psykolog 1878 – 1958

2.3.2.1.2. Burrhus Frederic Skinner Amerikansk psykolog 1904 – 1990

2.3.2.1.3. Stimulus - Respons

2.3.2.1.4. Programmeret indlæring

2.3.3. Kognitiv

2.3.3.1. Piaget

2.3.3.1.1. Jean Piaget Schweizisk Psykolog 1896 - 1980

2.3.3.1.2. Tænkning

2.3.3.1.3. Adaptation

2.3.3.1.4. Stadier

2.3.3.1.5. Skema

2.3.4. Humanistisk

2.3.4.1. Maslow

2.3.4.1.1. Abraham Maslow Amerikansk psykolog 1908 - 1970

2.3.4.1.2. Behov

2.3.4.1.3. Behovhierarki

2.3.5. Kultursociologi

2.3.5.1. Vygotski

2.3.5.1.1. Lev Vygotski Russisk psykolog 1896-1934

2.3.5.1.2. Kultur FØR indvid

2.3.5.1.3. NUZO

2.4. Andet

2.4.1. Sorg & Krise

2.4.2. Seksuelle overgreb

3. PAs rolle

3.1. 5 i en fagprofil

3.2. Den røde tråd

3.3. Værdier

3.4. Kendetegn

3.4.1. refleksiv

3.4.2. Planlægge

3.4.3. Samarbejde

3.4.4. Konfliktløser

3.4.5. Kender rutiner

3.4.6. Kan mange aktiviteter

3.4.7. Velargumenteret