1. Fordele ved vind, for dyr og planter
1.1. En fordel ved vind for planter er, at de kan sprede deres frø over lange distancer, når det blæser, hvis deres frø er lette og bliver fanget af vinden.
1.1.1. Planters frø er udviklet igennem tiden, så de er lette og bliver fanget af vinden, så de kan flyve længst muligt i vinden. Et mælkebøttefrø er formet som en lang stang med en smule vægt i bunden så den kan flyve stabilt og en masse små hårlignende fibre der fanger vinden og derfor kan mælkebøttefrø flyve rigtig langt.
1.1.2. En anden form for frø kunne være den såkaldte helikopter, som også bliver fanget af vinden. Frøene ligner propellen foran på et gammelt fly, med en kerne i midten og to blade, der går ud hver sin vej, og bøjer en smule, for at få endnu mere luftmodstand.
1.2. En af fordelene for dyr ved vind er, at nogle dyr bruger vinden til at skabe opdrift til at flyve, fx bruger flyveegernet vind til, at kunne flyve fra træ til træ.
1.3. En anden fordel er, at mange fugle, når de flyver syd på, nærmest bliver båret, ned mod deres mål.
2. Ulemper ved vind, for dyr og planter
2.1. Især for træer kan vinden være træls, da den vælter træerne. Vinden fanger ting, og slynger dem op i luften, når de ting så rammer noget, ødelægger de næsten alting.
2.2. En generel ulempe for planter er, at de bliver revet op og dør.
2.3. For dyr er der svært at leve og bevæge sig rundt når det blæser kraftigt, da dyr ikke kan stå fast, og derfor bliver blæst rundt i vinden.
2.4. I Sahara, når det blæser op, kommer der sandstorm, og dyr må søge i dækning, da man ikke kan trække vejret i en sandstorm. Dyrene bliver derfor nødt til at gemme sig under sandet, i deres huler.
3. Vind
3.1. Fra højtryk til lavtryk
3.1.1. Vind bevæger sig fra et lavtryk, op til et højtryk, sådan skabes vind. Jo dybere, eller lavere tryk der i lavtrykket, jo længere er der til højtrykket, fra lavtrykket, jo hurtigere bevæger vinden sig, fordi mere skal flyttes længere, hurtigere. Et Lavtryk skal være under 1018 millibar for at kunne kaldes et lavtryk.
4. Vægt og mål.
4.1. pund
4.1.1. Et pund er et gammelt engelsk vægtmål, man bruger stadig pund i England. Pundet vejer lige knap 0,454 gram.
4.1.2. I Danmark havde man også engang pund, det pund vejede ca. 500 gram (496 gram)
4.2. kilogram
4.2.1. Et kilogram er en del af det metriske system, og er det vi bruger i dagens Danmark, og det har vi brugt siden den 1. april 1912. Et kilogram er 1.000 gram, da kilo på latin betyder: "1.000". Kilogram er et vægtmål.
4.3. meter
4.3.1. En meter er et mål for længde, og er tilsvarende til 100 centimeter. En meter er også en del, af det metriske system.
4.4. mil
4.4.1. Der findes mange forskellige slags mil, der er blandt andet det engelske mil der er ca. 1.6 km. Der er også sømil, de er ca. 1,85 km. De danske mil er 7,5 km stykket.
4.5. fod
4.5.1. Fod er et længdemål, der er ca. 30 centimeter. Fod bliver i dag kun brugt i England og USA, og deres kolonier.