1. Vand der siver end i jorden bliver ti grundvand
1.1. Jorden kan sammenligned med en svamp der opsamler vand.
1.1.1. Små hulrum i jorden virker vandstandsende
1.1.2. Store hulrum i jorden virker vandførende
1.1.2.1. Vi henter grundvand op fra jordlag med store hulrum. fx sand og grusområder.
1.1.2.1.1. Kaldes også grundvandsmagasiner
1.1.2.2. Når vi henter grundvand op sænker vi grundvandsspejlet.
1.1.2.2.1. Dette kan skabe ubalance.
1.1.3. Når svampen er mættet løber vandet ud i vandløb og søer.
1.2. Tyngdekraften får vandet til at løbe nedad
1.2.1. Tilsidst møder vandet en fast grænse som fx kalk
1.3. De jordlag vandet pacere er med til at bestemme hvad vandet indeholder
1.3.1. Nogle lag giver noget til vandet
1.3.2. Andre tage stoffer fra vandet.
2. Grundvandsdannelse
2.1. Jo mere det regner jo mere grundvand kan der dannes.
2.1.1. Det er mest om vinteren der dannes grundvand, da planter bruger vandet om sommeren.
2.2. Der er stor forskel på hvor meget nedbør der falder i Danmark
2.3. Når nedbør rammer jorden vil vandet brgynde at sive ned i hulrum.
2.3.1. Vandet starter med at sætte sig på de små klumper jorden består af.
2.3.1.1. Når vandet ikke kan komme længere dannes der et vandspejl
2.3.1.1.1. Sker fx. når vand møder et lerlag eller kalklag.
2.3.1.2. Den del af jorden der ligger under vandspejlet klades den mættede zone
2.3.1.2.1. Vand i den mættede zone bevæger sig mod steder med lavere tryk.
2.3.1.3. Den del der ligger over klades den umættede zone
2.3.1.3.1. Vand i den umættede zone bevæger sig lodret ned
2.3.2. Vandet udfylder ikke hulrummene mellem klumperne
3. Jorden som renseanlæg
3.1. Jorden virker som et renseanlæg
3.2. I dette lag er der dødt og levende organisk materiale kaldet humus
3.2.1. Her lever der mange organismer såsom bakteirer.
3.2.1.1. Disse bakteirer klades aerobe
3.2.1.1.1. De skal bruge ilt for at leve.
3.2.1.1.2. De lever af organisk materiale
3.3. De første 30 - 40 cm er muldlag
3.4. Jo længere man kommer ned i jorden jo færre næringsstoffer findes der.
3.4.1. Det betyder er bakterier for svære ved at leve.
3.4.1.1. Tilsidst er der er alle bakterier væk.
3.4.1.1.1. Det betyder også at der ikke kan nedbrydes mere organisk materiale.
3.4.1.2. Vandet er nu blevet desinficeret
3.5. Sand og gruslag lader vandet sive hurtigt igennem
3.5.1. Det betyder at bakterierne ikke når at nedbryde så meget organisk materiale
4. Grunvandets alder
4.1. Vandet siver fra overfladen ned i jorden. Vandet bevæger sig på en sådan måde, at vandet fra ét år næsten ikke blandes med vand fra det forrige år.
4.1.1. Dvs det ældste lag ligger nederst
4.1.2. grundvand har en alder på omkring 50 år
4.1.2.1. Noget kan dog være 10.000 år gammel eller ældre.
4.1.3. Man kan bestemme alderen på grundvand ved at analysre de stoffer der er i vandet.
5. Grundvandsmagasiner
5.1. Er et område hvor der er muligt at pumpe vand op
5.1.1. Magesinet er opbygget af grus og sand
6. Forurening af grundvand
6.1. Vores grundvand trues fra tre sider
6.1.1. Nedsivende forurening
6.1.1.1. Dette er den største trussel
6.1.1.1.1. Man må lukke 3 boringer om året pgs af dette.
6.1.1.2. Kommer mest fra landbruget.
6.1.2. Fra frigivelse af stoffer fra jordlagende
6.1.2.1. Hvis man suge for meget vand op og sænker grundvandsspejlet kommer jordlag i kontakt med ilt
6.1.2.1.1. Dette kan resultere i frigivelse af giftige stoffer
6.1.3. Fra saltvand
6.1.3.1. Hvis man pumper vand op for tæt på kyster kan man suge saltvand med
7. Danmarks undergrund
7.1. Danmarks undergrund er opbygget som en lagkage.
7.1.1. Lagende stammer fra forskellige perioder.
7.2. Det er isen istidsaflejringer der har Formet Danmark.
7.2.1. Det er især de sidste 3 isteider der har dannet Danmark
7.2.1.1. I 1. og 2. istid var Danmerk dække af kilometre tykke lag is
7.2.1.1.1. Isen skrabede og skyllede store mængde materiale væk.
7.2.1.1.2. Da 2. istid var væk var kalk kommet op til overfladen.
7.2.1.2. 3. istid stoppede i en linje ned i gennem jylland
7.2.1.2.1. Isen indehold store mængder sten og grus fra fx. norge