Unge og radikalisering

1. Gruppeidentitet

1.1. Vigtigt for unge at indgå i fællesskab for at finde sin identitet

1.2. Anderkendelse i form af påtage sig gruppens normer og kendetegn (såsom beklædning)

2. Hvervning

2.1. rekruttere folk ved at bruge nemt og appellerende sprog

2.2. Lovebombing (følelse af tilholdssted og føle sig velkommen)

2.3. Tillidsskabende grupper som viser ekstraordinær omsorg og interesse

2.4. Via gruppemøder og arrangementer sker der en forstærkning af båndet mellem individet og kollektivet.

3. Radikalisator

3.1. hjernevask i form af en karismatisk radikalisator (glorifierer terrorhandlinger)

3.2. Radikaliserer gennem retorik og selvvalgte eksempler som appellerer til den enkelte

4. BITE-modellen (Sekt udøver magt og kontrollerer medlemmer)

4.1. 1. Behavior control

4.2. 2. Information control

4.3. 3. Thought control

4.4. Emotional control

5. Sekt eller gruppe

5.1. Fællesskabsfølelse, hvis man afviger fra normerne kan den autotærer udstøde individet.

5.2. Lederen/ den autotærer opfattes som "tættere på gud"

5.3. Tryghed og følelse om at være nogle af de eneste der kender sandheden (føler sig speciel)

6. Radikaliseringen sker i ekstremistiske miljøer

6.1. Selvradikalisering

7. accept af udemokratiske og voldelige midler (terror)

7.1. Religiøs psykose

7.2. Esktremist (tror han/hun er ufejlbarlig)

8. Folk der bliver del af en sekt er ikke svage eller skøre, men blevet snydt

8.1. Snydt gennem egne drømme eller af hvervning

8.2. Opfylde ens behov for fællesskab og følelsen af at føle sig nyttig

8.3. Elitisme - føle sig højt hævet over alle andre

8.4. Sekten bliver frelst og alle andre vil komme i helvedet

9. Personlig bagage

9.1. Kaotisk opvækst

9.2. broget/dårlig skolegang

9.3. ustabilitet i hjemmet

9.4. Splittet mellem loyaliteten mod deres forældres kultur og tilhørselsforholdet til Danmark

10. Cross-overs

10.1. Villig til at kæmpe med våben for at stå op for sine ideologier

10.2. Helligkrigere og terorrister kaldes også cross-over