Create your own awesome maps

Even on the go

with our free apps for iPhone, iPad and Android

Get Started

Already have an account?
Log In

Onsdag d. 23. marts. by Mind Map: Onsdag d. 23. marts.
0.0 stars - 0 reviews range from 0 to 5

Onsdag d. 23. marts.

Rammefaktorer

Læreren som rammefaktor

Lærerens holdning til faget - vigtigt hvis man ser læreren som rammefaktor.

Skolekode, Den grundopfattelser den enkelte skole har., Skolekultur eller habitus

Grundsyn, Lærerens syn på egen virksomhed., Teamsamarbejde og f.eks. LP-modellen gør bevidsthed om eget og andres grundsyn vigtigt.

Praksis teori, Tilegnede kundskaber og færdigheder og personlige erfaringer.

Rammerne i den didaktiske relationsmodel

Rammerne står i direkte og gensidigt forhold til de andre punkter i den didaktiske relationsmodel

Vigtigt at se på hvilke ting der muligør og begrænser undervisning og læring indenfor den givne didaktiske sammenhæng

Vi skal se rammer i et større perspektiv end 'bare' klassen og skolen.

Kreativt aspekt, Udnyttelse af rammerne

Kritisk aspekt, Synliggør begrænsninger såvel som muligheder

Lundgrens teori

Delvist nymarxistisk kundskabsforståelse.

Læreren har behov for at blive opmærksom på, hvordan uddannelse og undervisning foregår indenfor rammerne af samfundets kulturelle, sociale, politiske og økonomiske strukturer.

F.eks. læreplanen

Læreren skal engagere sig politisk/samfundsmæssigt., For at give 'modspil' til samfundets 'undertrykkelse'.

Rammerne skal ses fra et samfundsmæssigt perspektiv - social reproduktion

Mål

I skolen

Folkeskolens formål - Fælles mål

Kommunens mål

Skolens mål

Lærerens mål

Elevens mål

Syn på målkategorien

Tyler:, Den naturvidenskaberlige retning, Grundlægger af mål-middel didaktikken, Målene er behavioristiske, Nævn alle byer i..., Klare mål, Evaluerbare, Resultatorienteret

Stenhouse/Eisner, Åndsvidenskabelige, Går ikke ind for kvantitative (målbare) færdigheder, Kvalitativ kundskaber, Følelsesmæssige og kreative kundskaber, Umuligt at observere objektivt om eleverne har tilegnet kundskaberne, Procesorienteret: "Vejen bliver til mens du går" s. 188, Elevers forskellighed umuliggør kollektive mål.

Illeris, Kritisk didaktiker, Skelner mellem samfundets mål og deltagernes (lærerens og elevernes) mål, Deltagernes mål: Medbestemmelse og motivation, Målene får først betydning når eleverne er medbestemmende, Mål og læreproces i samspil

Didaktisk relationstænkning/Hiim og Hippe, Mål i samspil med de øvrige didaktiske kategorier, Ligevægt mellem kategorierne, Målenes funktion: At klarlægge, ikke styre, Stærkt præciserede mål gør medbestemmelse vanskelig, Stærk målpræcisering kan medføre snæver vurdering

Måltyper

Undervisningsmål, Måler lærerens metoder og resultater, Procesorienteret, Stenhouse

Læringsmål, Enkelte elevs resultater, Resultatorienteret, Tyler

Kundskabsmål/kognitive mål, Intellektuelle

Holdningsmål/affektive mål, Følelses/værdimæssig

Færdighedsmål/psykomotoriske, Ydre handling

Hiim og Hippes tilføjelse, Fornuft, følelse og handling

Indhold

Kundskabssyn

Forskellige syn på, hvordan indholdet udvælges

Anders Sein, "Skolen har udviklet fra at være en kundskabsskole til at være en omsorgsskole"

Kundskab =, Intellektuelle, handlings-, følelsesmæssige og kreative sider, Intellektuelle sider får mere opmærksomhed

Indholdsvalget

Hiim og Hippe, Samfundets værdier og interesser, Elevernes behov og interesser, Fagenes egenart og struktur

Naturvidenskabeligt orieneret didaktik, Objektivitet, observerbarhed, forudsigelighed og kontrol, Hænger sammen med intellektuel forståelse

Mål-middel, Adfærd/præstationsniveau, Hvad der sigtes imod., Kundskaber/indhold, Hvad retter adfærden sig imod?, Tyler: Tydelig præcisering af indhold klargør hvad der er væsentligt, Kritik?, Manglende interaktion?, Evaluering: Vi nåede (ikke) målet - men hvorfor?, Trinvis frem for cirkulær, Man forstår ikke delene i forhold til hinanden ved at tage de samme dele op igen., Tyler, Mål-middel-modellen skal være objektiv og værdineutral, (Pædagogik og didaktik kan ikke sige noget om elevernes eller samfundets behov)

Læreteoretisk didaktik og indholdskategorien, Påvirkning fra åndsvidenskabelig og kritisk didaktik, Eks: Fys/kemi, Teori og praksis må gå hånd i hånd, Interesseret i indholdets dannende funktion, Det vigtigste kriterium for valg af indhold er, "at det hjælper den enkelte til at fungere effektivt og optimalt og til at tilpasse sig samfundets skiftende krav", Hovedprincipper for valg af indhold, Princippet om den gensidige vekselvirkning mellem, mål, emner, arbejdsmåder og undervisningsmidler, Princippet om, at undervisningens konkrete indhold først kan bestemmes med udgangspunkt i undervisningssituationen og i samarbejde med eleverne, Princippet om, at indholdet skal vælges sådan at undervisningen skal kunne vurderes effektivt, Schultz og Heimann (staves?)

Åndsvidenskabeligt orienteret didaktik, Kundskaber om mennesket/kultur/ånd, Dannelsesteoretiske didaktik, Forskellige grundstrukturer lagrer sig i kroppen, Historie er bygget til én, mat til en anden, Derfor fagdeling, Bruner, Hovedargument for strukturer: Hiim og hippe s. 201

Humanistisk/eksistentialistisk orienteret syn på indhold, Meget til fælles med den åndsvidenskabelige, Optaget af elevens subejktive opfattelse af kultur, videnskab og forskellige typer kultur

Kritisk fundament som udgangspunkt for indholdsvalget, Skjulte læreplan, Undervisning fører også til lærings- og sociale resultater som ikke er tilsigtet, Socialisering mod kønsdominerede erhverv, Kundskabsindholdet = akademiske middelklasseværdier, De værdier der knytter sig til folkeskolen er ofte bundet til middelklassens værdier, Tavs viden, Mange kundskaber er tavse, Sociale, praktiske og følelsesmæssige sider ved kundskaben, Skjult læring er mest optager af indhold og kundskab, Akademisk indhold prioriteres højere end håndværksmæssig, Akademiske elever prioriteres højere end håndværkere?

Læreprocessen

Vurdering

Temaer

Nyt punkt