1. Vigtige begivenheder & datoer
2. Begyndelse
3. Begreber
3.1. Besættere
3.1.1. BZ
3.2. Christiania
3.3. Amranikasere
3.4. Bilfri søndag
3.5. Teenager
3.5.1. En teenager er en person i alderen 13 til 19 år. Udtrykket stammer fra engelsk, hvor tallene fra 13 til 19 ender på "teen". Teenagealderen er kendt som meget problematisk for både teenagere og deres forældre.
3.6. Hippier
3.6.1. Hippierne var en del af ungdomsoprøret i slutningen af 1960'erne. Begrebet 'hippie' var udledt af ordet 'hip'. Dette var amerikansk beatnikslang for en person, der var med på noderne. Ordet ”hippie” optræder i Jack Kerouacs roman On The Road fra 1957. Et af kendetegnene for hippierne var, at de var imod den materielle grådighed i samfundet. De var imod 8 til 16-job og jagten på profit. Hippierne var ikke-voldelige og antimilitaristiske. Deres slogan var: 'Make love, not war'. Derfor var Vietnamkrigen et symbol for alt det onde. Netop denne antimilitarisme var en af grundene til at hippierne gik med langt hår, og dermed markerede, at de var i opposition til de karseklippede amerikanske soldater. Det lange hår var et symbol ligesom blomsten var og derfor bliver hippierne også kaldet for blomsterbørn. Hippier var for det meste ret venstreorienterede. Blandt deres forbilleder var Che Guevara og Gandhi. Mange af dem støttede også Maos revolution i Kina. Paul Hammerichs En Danmarkskrønike 1945-1972 har i bind tre flere afsnit omhandlende tiden fra sidst i 60erne til først i 70erne, se bl.a. "Hårrejsende hippier" på side 216. Men især afsnittet om "Det store Flip" behandler emnet Ungdommen og ungdomsoprøret.
3.7. Rødstrømpe
3.7.1. Kollektivisme
3.7.1.1. Kollektivisme er en politisk ideologi, som lægger vægt på den samlede gruppe af mennesker frem for det enkelte individ. Kollektivisterne hævder, at det individualistiske samfund har formet mennesket til at blive egoistisk, og hvis man i samfundet får en gennemgående kollektivisme, så vil mennesket udvikles til et kulturelt og kollektivt væsen. Til modsætning menes det, at individualisme gør mennesket destruktivt mod sig selv og andre.
3.7.2. Rødstrømper var kvinder, som var medlemmer eller identificerede sig med en af kvindebevægelsens grupper kaldet 'Rødstrømpebevægelsen', der udsprang af den amerikanske socialistiske kvindebevægelse "the Redstockings" omkring 1970. Bevægelsen havde ikke en fast struktur, men bestod af basisgrupper. Heri diskuterede sympatisørerne kvinderoller, køn og retten over egen krop og delte deres erfaringer med øvrige kvinder. Desuden blev der arrangeret ø-lejre som Femølejren, kampagner, festivaller og demonstrationer blandt andet for ligeløn og fri abort. En kendt aktion for kampen mod ligeløn skete i en bus den 10. maj 1970, hvor en gruppe rødstrømper med Ulla Dahlerup i spidsen nægtede at betale mere end 80 % af billetprisen, da det svarede til kvindernes indtægt. En af parolerne var "Ingen klassekamp uden kvindekamp. Ingen kvindekamp uden klassekamp."